Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
XXX. Kunsten og Livet,
ikke selv kunne finde eller danne ejendommelige og karakte-
ristiske Billeder, hjælper Kunsten os dermed.
Baade den intellektuelle og den æstetiske Følelse hører
til de sympatiske Følelser, idet vor Lyst og Ulyst i dem ikke
bestemmes ved vor fysiske Selvopholdelsestrang, men ved.
Hengivelsen til noget, der ligger ud over os selv. Men den
æstetiske Følelse er en langt dybere Sympati end den intel-
lektuelle Følelse. Denne sidste bestemmes mere ved For-
holdet mellem Tingene end ved selve den enkelte Ting i dens
ejendommelige Væsen. Den æstetiske Følelse bestemmes ved,
at vi søge at gøre os til Et med Tingene, leve deres Liv,
leve selve Livet om i vor Fantasi. Der er et æstetisk Vel-
behag allerede ved den frie Brug af Lemmerne, ved Legen,
i hvilken vi efterligne Sysler, som ellers foretages i alvorligt
og praktisk Øjemed. Men al Kunst kan kaldes en Leg, for
saa vidt som den fører Livet eller Dele af Livet frem for os
i et Billede, i en ideel Gengivelse og opfordrer os til at be-
væges ved det, som om det var et virkeligt Liv.*)
2. Etisk Betydning faar Udviklingen af den æstetiske
Følelse ikke blot ved, at den vænner til at betragte Tingene
uden egoistisk Bagtanke, vænner til at glemme os selv over
Synets Værdi. Heller ikke blot ved, at de æstetiske Nydelser
kunne deles af mange og til Dels maa deles af mange. Men
først og fremmest ved, at den betinges ved Brugen af Kræfter,
som ogsaa det virkelige Liv lægger Beslag paa. Herpaa be-
ror Alvoren i den æstetiske Leg. Æstetisk Nydelse er mere
end blot passiv Underholdning. Den opnaas kun, hvor vi føle
os betagne af et virkeligt Livsbillede. Den etiske Virkning
er her ikke forskellig fra den fuldkomne æstetiske Virkning.
Aristoteles har defineret Tragedien som en Efterligning af
en betydningsfuld Handling, en Efterligning, der vækker vor
Frygt og Medlidenhed og derved renser disse Følelser. Hvad
han sagde om Tragedien, kunne vi udstrække til al Kunst. I
Legen eller ved Billedet vækkes de samme Følelser som ved
de virkelige Forhold, der fremstilles; men de vækkes saaledes,
at det pinlige og egoistiske falder bort. De virkelige Op-
‘) Smlgn. Psykologi p. 356 f.