Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXX. Kunsten og Livet. 291 levelser komme over os, uden at vi altid formaa at finde Sammenhæng i dem; Tilfældigheden synes at herske. De frembyde desuden flere forskellige Sider og sætte derfor ogsaa flere forskellige Følelser i Bevægelse. Vor Stemning ved Op- levelsen er derfor ikke »ren«, d. v. s. forskellige, indbyrdes ikke sammenhørende Følelser gøre sig gældende. I det kunst- neriske Billede er derimod alt anlagt saaledes, at der vækkes en Totalstemning, som svarer til det karakteristiske Hoved- træk i Tingen eller Begivenheden. Uden at betage Billedet dets konkret-individuelle Karakter fremhæver den kunstneriske Behandling det væsentlige for os. Vi befris derved fra det usammenhængende og faa et samlet Indtryk, kunne derfor ogsaa langt lettere i vor Følelse gøre os til Et med hvad der fremstilles. Dermed hænger det ogsaa sammen, at den kunst- neriske Gengivelse lærer os bedre at forstaa Tingen. Den giver os vel ingen videnskabelig Forklaring af den, men ved at vise os den i hele dens Ejendommelighed tydeliggør Kunsten, hvilken Berettigelse denne Ting har til at være. Hvad den saa ellers er, saa er den en karakteristisk Del af Verden. — Medens det i Tragedien er Frygt og Medlidenhed, der »renses«, er det i Komedien Magtfølelsen og Selvfølelsen. Det er ikke personlig Haan, der faar Udslag i den Latter, den komiske Poesi forskaffer os, men en Følelse af Befrielse ved at se det endelige, selvmodsigende og daarlige i dets hele Nøgenhed og dog som noget, der nu en Gang ogsaa hører med til Livet.*) 3. Naar Talen er om, hvor vidt en æstetisk Fremstilling stemmer med hvad Etiken fordrer, ville mange strax tænke paa det Spørgsmaal, om stærkt sanselige Billeder og Skildringer ere tilladelige eller ikke. Dette Spørgsmaal er der dog efter den Maade, hvorpaa vi her have opfattet den æstetiske Kul- turs etiske Betydning, ingen Grund til at opkaste. Der kan, hvad Indhold og Fremstillingsmaade angaar, ikke være nogen Strid imellem hvad Æstetiken virkelig fordrer og hvad Etiken tillader. Alt hvad der virkelig har æstetisk Værdi, maa og- saa være etisk berettiget. En anden Sag er den pædagogiske ‘) Smign. Psykologi p. 341—345. 19'