Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXX. Kunsten og Livet.
291
levelser komme over os, uden at vi altid formaa at finde
Sammenhæng i dem; Tilfældigheden synes at herske. De
frembyde desuden flere forskellige Sider og sætte derfor ogsaa
flere forskellige Følelser i Bevægelse. Vor Stemning ved Op-
levelsen er derfor ikke »ren«, d. v. s. forskellige, indbyrdes
ikke sammenhørende Følelser gøre sig gældende. I det kunst-
neriske Billede er derimod alt anlagt saaledes, at der vækkes
en Totalstemning, som svarer til det karakteristiske Hoved-
træk i Tingen eller Begivenheden. Uden at betage Billedet
dets konkret-individuelle Karakter fremhæver den kunstneriske
Behandling det væsentlige for os. Vi befris derved fra det
usammenhængende og faa et samlet Indtryk, kunne derfor
ogsaa langt lettere i vor Følelse gøre os til Et med hvad der
fremstilles. Dermed hænger det ogsaa sammen, at den kunst-
neriske Gengivelse lærer os bedre at forstaa Tingen. Den
giver os vel ingen videnskabelig Forklaring af den, men ved
at vise os den i hele dens Ejendommelighed tydeliggør
Kunsten, hvilken Berettigelse denne Ting har til at være.
Hvad den saa ellers er, saa er den en karakteristisk Del af
Verden. — Medens det i Tragedien er Frygt og Medlidenhed,
der »renses«, er det i Komedien Magtfølelsen og Selvfølelsen.
Det er ikke personlig Haan, der faar Udslag i den Latter,
den komiske Poesi forskaffer os, men en Følelse af Befrielse
ved at se det endelige, selvmodsigende og daarlige i dets hele
Nøgenhed og dog som noget, der nu en Gang ogsaa hører
med til Livet.*)
3. Naar Talen er om, hvor vidt en æstetisk Fremstilling
stemmer med hvad Etiken fordrer, ville mange strax tænke paa
det Spørgsmaal, om stærkt sanselige Billeder og Skildringer
ere tilladelige eller ikke. Dette Spørgsmaal er der dog efter
den Maade, hvorpaa vi her have opfattet den æstetiske Kul-
turs etiske Betydning, ingen Grund til at opkaste. Der kan,
hvad Indhold og Fremstillingsmaade angaar, ikke være nogen
Strid imellem hvad Æstetiken virkelig fordrer og hvad Etiken
tillader. Alt hvad der virkelig har æstetisk Værdi, maa og-
saa være etisk berettiget. En anden Sag er den pædagogiske
‘) Smign. Psykologi p. 341—345.
19'