Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
XXX. Kunsten og Livet.
Anvendelse af Kunsten. Man kan ikke give Enhver ethvert
Digterværk i Haanden. Men det har intet med den æstetiske
Værdi at gøre. Den, hvis sanselige Drifter sættes i stærk
Bevægelse ved en Skildring, kommer ikke til at forholde sig
æstetisk til den: hans Følelse »renses« ikke, men ægges.
Den unge Mand, der i en af Lukians Fortællingel' lod sig
lukke inde om Natten i den knidiske Afrodites Tempel for at
omfavne Billedstøtten, var ikke just bevæget af æstetisk
Følelse.
Det følger af sig selv, at naar Kunsten er et ideelt Liv,
vil Kunstværdien svare til Livsværdien, og et Kunstværks
Værdi beror derfor ikke blot paa den Dygtighed eller det
Geni, hvormed Emnet er grebet og udført, men ogsaa paa
Værdien af det Liv, det fremstiller. Kunsten skal ikke an-
stille nogen etisk Vurdering, skal ikke direkte moralisere.
Men den skal heller ikke demoralisere ved paa ensidig Maade
at rette Opmærsomheden mod visse Sider af Livet. Kan
Tilskueren forse sig paa et Kunstværk, saa kan Kunstneren
ogsaa forse sig paa Livet. Naturligvis kan der netop være
forskellige Anskuelser om, hvorledes Livet er, og hvad Op-
mærksomheden især skal rettes paa. Enhver betydelig
Kunstner har her en Kamp at føre for at gøre sit Blik paa
Tingene gældende. — Meget i Modstanden mod den moderne
æstetiske Realisme skriver sig sikkert fra, at saa mange i
Kunsten blot søge Underholdning og Hvile og derfor ikke
ønske at se Tilværelsens bitre og mørke Sider. Man vil slet
ikke have sin Frygt og Medlidenhed vækket. De gamle Tra-
gedier var man vant til; man havde fornøden Anvisning til
at høre Skæbnens tunge Skridt i dem; men i en moderne
Ti’agedie som »Gengangere« formaaede man ikke at høre dem.
Emnet var her for nær paa Livet. Og dog har den moderne
Realisme i sine ypperste Værker egentlig ikke gjort andet
end føre de store Synspunkter dybere ned i det virkelige Liv
og vise os Alvoren dér, hvor man var vant til kun at se
Hverdagsliv med Hverdagshistorier.*) Kunsten virker her op-
*) I Fortalen til »Germinie Lacerteux« erklære Brødrene Goncourt,
at de her have villet prøve, om Tragedien definitivt skulde
være død. De ville prøve, »om de smaas og' de fattiges