Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXI. Etik og religiøs Følelse.
299
i vor Erkendelses Grænser maa vi lade dette Spørgsmaal staa
aabent. En ærlig Tvivl er bedre end en tankeløs Tro. Livet
er fuldt af store Modsætninger; men de blive først til Mod-
sigelser, naar man vil gøre ét Modsætningsled til det hele og
ud fra det forklare Tilværelsen. Af et godt Verdensprincip
kan det onde i Verden ikke forklares; af et ondt Verdens-
princip, som den absolute Pessimisme stiller op, kan det gode
i Verden ikke forklares.
Men vor Medfølelse med Lidelsen i Verden og vor Trang
til at fastholde den ideale Betragtningsmaade behøver heller
ikke at rokkes ved, at vi ikke kende Verdensdramaets Afslut-
ning, eller en Gang vide, om det har nogen Afslutning. Det
gode og værdifulde i Tilværelsen er en kæmpende Magt, og
med enhver alvorlig Kamp er der forbundet Uvished og Spæn-
ding. Den kosmiske Livsfølelse vil derfor svinge mellem Frygt
og Haab ogsaa hos dem, hos hvem den i det hele har Frejdig-
hedens Præg. —
En Følelse som den her beskrevne findes ganske sikkert.
Den betegner et Standpunkt, hvor der er gjort Alvor af, at
Religion er en Følelsessag. Den indeslutter intet Dogme, men
opstaar ganske simpelt ved den etiske Følelses Forhold til den
virkelige Verden. De, der føle Trang dertil, kunne forsøge
ved Hjælp af Spekulationer og Symboler at vinde en yder-
ligere Forstaaelse; der vil intet betænkeligt være deri, naar
der blot ikke rokkes ved to Ting: ved Ideen om Tilværelsen
som lovbunden Sammenhæng og ved. Etikens Uafhængighed af
dogmatiske Antagelser. — Den stiller ingen etiske Opgaver,
som ikke vilde stilles uden den. Den udtrykker den inder-
ligste og højeste Selvforstaaelse, Mennesket kan vinde med
Hensyn til sin Stilling i Verden og med Hensyn til den
Skæbne, som vederfares det, han lever for. Den »renser«
Sindet, ligesom den æstetiske Følelse; men Rensningen er her
mere indgribende, fordi det er Menneskets egen virkelige
Stilling i det virkelige Verdensliv, som bestemmer Følelsen.
Ved sin nøje Sammenhæng med den etiske Følelse er den
kosmiske Livsfølelse fri for Sentimentalitet og Kvietisme. Vi
bestige en Bjergtop, ikke for at bygge og bo der oppe og
unddrage os det virkelige Liv, men for at aande den rene og
stærke, maaske ogsaa skarpe Luft der oppe og for at udvide