Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXI. Etik og religiøs Følelse. 299 i vor Erkendelses Grænser maa vi lade dette Spørgsmaal staa aabent. En ærlig Tvivl er bedre end en tankeløs Tro. Livet er fuldt af store Modsætninger; men de blive først til Mod- sigelser, naar man vil gøre ét Modsætningsled til det hele og ud fra det forklare Tilværelsen. Af et godt Verdensprincip kan det onde i Verden ikke forklares; af et ondt Verdens- princip, som den absolute Pessimisme stiller op, kan det gode i Verden ikke forklares. Men vor Medfølelse med Lidelsen i Verden og vor Trang til at fastholde den ideale Betragtningsmaade behøver heller ikke at rokkes ved, at vi ikke kende Verdensdramaets Afslut- ning, eller en Gang vide, om det har nogen Afslutning. Det gode og værdifulde i Tilværelsen er en kæmpende Magt, og med enhver alvorlig Kamp er der forbundet Uvished og Spæn- ding. Den kosmiske Livsfølelse vil derfor svinge mellem Frygt og Haab ogsaa hos dem, hos hvem den i det hele har Frejdig- hedens Præg. — En Følelse som den her beskrevne findes ganske sikkert. Den betegner et Standpunkt, hvor der er gjort Alvor af, at Religion er en Følelsessag. Den indeslutter intet Dogme, men opstaar ganske simpelt ved den etiske Følelses Forhold til den virkelige Verden. De, der føle Trang dertil, kunne forsøge ved Hjælp af Spekulationer og Symboler at vinde en yder- ligere Forstaaelse; der vil intet betænkeligt være deri, naar der blot ikke rokkes ved to Ting: ved Ideen om Tilværelsen som lovbunden Sammenhæng og ved. Etikens Uafhængighed af dogmatiske Antagelser. — Den stiller ingen etiske Opgaver, som ikke vilde stilles uden den. Den udtrykker den inder- ligste og højeste Selvforstaaelse, Mennesket kan vinde med Hensyn til sin Stilling i Verden og med Hensyn til den Skæbne, som vederfares det, han lever for. Den »renser« Sindet, ligesom den æstetiske Følelse; men Rensningen er her mere indgribende, fordi det er Menneskets egen virkelige Stilling i det virkelige Verdensliv, som bestemmer Følelsen. Ved sin nøje Sammenhæng med den etiske Følelse er den kosmiske Livsfølelse fri for Sentimentalitet og Kvietisme. Vi bestige en Bjergtop, ikke for at bygge og bo der oppe og unddrage os det virkelige Liv, men for at aande den rene og stærke, maaske ogsaa skarpe Luft der oppe og for at udvide