Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

300 XXXI. Etik og religiøs Følelse. og klare Blikket, saa vi bedre kunne finde os til Rette i de snevrere Forhold, til hvilke vore praktiske Opgaver knytte os. 4. Den beskrevne Følelse rører sig ikke lige stærkt hos alle Individer. Nogle Naturer ere særlig modtagelige for den, lige som andre Naturer for intellektuel eller æstetisk Følelse. Og den er af en saa sammensat Beskaffenhed, at det ikke kan undre, om dens Elementer findes i højst forskellige indbyrdes Forhold hos forskellige Individer. — Allerede Forholdet mellem kosmisk og organisk Livsfølelse kan være højst forskelligt. De kunne ofte staa i afgjort Modsætning til hinanden. Tempe- ramentet raader ikke ubetinget for den Maade, hvorpaa vi føle Verden. Den, der er melankolsk af Temperament, og hvis organiske Livsfølelse altsaa overvejende har en mørk og tung Karakter, kan derfor godt være Optimist i sin Betragtning af Tingenes Gang i Naturen og Historien. Det mørke i Verden kan være indskrænket til den lille Plads, han selv udfylder, og ved en Kontrastvirkning kan den øvrige Verden netop komme til at staa i et lyst Skær for ham. Omvendt er der dem, hvis lykkelige organiske Grundstemning afbrydes og for- styrres, naar de kaste Blikket omkring sig i Verden. — Nogle ville lægge stor Vægt paa det gaadefulde og uudgrundelige i Tilværelsen, andre paa de Indtryk, de modtage fra Erfaringens Verden. — Hos nogle vil det være denne, hos andre hin Klasse af Erfaringer, som især bestemmer Følelsen, — hos nogle f. Ex. isæi’ Naturlivet, hos andre den menneskelige Hi- storie. — Hos nogle (f. Ex. Spinoza) har den kosmiske Livs- følelse væsentlig Resignationens Karakter, hos andre (f.Ex. Fichte) har den Entusiasmens og Virksomhedsdriftens Karakter. — Men den mest afgørende Forskel er der mellem Optimismen og Pessi- mismen. Livets Gang giver dem begge delvis Ret, og de ere ikke uforenelige, uden naar de hver for sig formuleres som spekulative Systemer. Hos Platon og den kristelige Teologi paa den ene Side, og hos Schopenhauer paa den anden Side ere de to modsatte Former for kosmisk Livsfølelse udviklede til diame- tralt modsatte Tankebygninger. — Men trods disse Forskelligheder er der dog her et fælles aandeligt Omraade, hvor i de store Træk ogsaa en fælles Udvikling kan være mulig, og hvor den ene ikke behøver at staa den anden i Vejen. Hvor den beskrevne Følelse er ægte,