Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

14 II. Teologisk og filosofisk Etik. ikke af Stedet. — Dersom paa den anden Side Gud først er- kender noget som godt, og derefter vil det, saa er der en Lov og Regel, for hvilken hans Villie bøjer sig, og hans Villie er altsaa ikke i og for sig selv Aarsag til, at det gode er godt. Selv de, der tillægge sig det fortroligste Kendskab til Guddommens Psykologi, ville dog blive noget betænkelige ved den Delthed, der herved statueres i Guddommens Væsen. Konsekvente teologiske Tænkere have ogsaa indset, at der paa Autoritetsprincipets Standpunkt ikke kan være Tale om godt eller ondt for selve Guddommens Vedkommende. Gud kan hverken have Samvittighed eller Pligt. Enhver Overførelse af etiske Forestillinger fra Mennesket til Gud fører til Mod- sigelser, og den eneste Udvej er at blive staaende ved Paa- beraabelsen af den guddommelige Villie og bøje sig for den i Lydighed. Den ubetingede Autoritet udtaler en Mangfoldighed af Bud og Forbud. Saa snart Eftertanken våagner, forsøge vi naturlig at bringe Sammenhæng og Overensstemmelse mellem de enkelte Autoritetskundgørelser indbyrdes. Men dette kan kun ske ved, at vi anvende vor Fornufts Grundlov paa dem og ud fia, at den ene Kundgørelse ikke kan stride mod den anden. Men naar vi have Ret til at anvende denne For- nuftlov, hvorfor skulde da andre af vor naturlige Erkendelses Love være udelukkede? Og have vi ikke allerede ved hins Anvendelse brudt med det ubetingede Autoritetsprincip ? 3. Det er dog ikke blot disse indre Modsigelser, som afholde den filosofiske Etik fra at lægge teologiske Forud- sætninger til Grund. Hvad der fra først af har fremkaldt filosofisk Etik og stedse paa ny vækker Interessen for den, er den Overbevis- ning, at den sidste Grund til det etiske maa ligge i selve den menneskelige Natur. For alt hvad Mennesket skal kunne anerkende som sandt og godt, som skønt og stort, maa Maale- stokken tilsidst ligge i det selv. Principerne for al For- staaelse og al Vurdering, for al teoretisk og praktisk Virk- somhed, maa findes i dets eget Indre. Hvor højt Idealerne end staa over det, og hvor mægtig end Lovens Majestæt kundgør sig for dets Samvittighed, saa ere de dog kun Ideal og Lov for det ved dets frie Anerkendelse, ved den Tilslut-