Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

II. Teologisk og filosofisk Etik. 15 ning, det i Kraft af sin Natur yder dem. Sokrates blev derfor Etikens Grundlægger ved sit Bud: Kend dig selv! Han op- stillede derved Personlighedsprincipet eller Subjektivite- tens Princip, paa én Gang Principet for den frie Forsken og for den frie Samvittighed. Blind Lydighed som blivende Tilstand strider mod dette Princip; man affører sig derved sin frie Personlighed og gjør sig til en upersonlig Maskine. Dernæst medvirker ved Bestræbelsen for at udvikle en filosofisk Etik ogsaa et andet Motiv, nemlig Ønsket om at gøre det etiske saa uafhængigt som muligt af omtvistelige Forudsætninger. Netop fordi Dommene om godt og ondt gribe saa stærkt ind i det menneskelige Liv og betinge de skarpeste Modsætninger inden for dette Omraade, er det af stor Vigtig- hed, at ingen andre Stridsspørgsmaal blandes sammen med de etiske. Derfor maa etiske Spørgsmaal saa vidt muligt gøres uafhængige af religiøse og metafysiske Problemer. Dersom Etiken skulde vente, indtil der opstaar Enighed om dogma- tiske Spørgsmaal, vilde den faa Lov at vente længe. Det er da Umagen værdt at prøve, om Enigheden paa det etiske Omraade ikke skulde være større end paa det religiøse og metafysiske Omraade. Og da det netop er den etiske Be- tydning af de religiøse og metafysiske Problemer, som skal give disse den store Interesse, ligger det i Sagens Natur, at man maa have et Grundlag og en Maalestok for det etiske, som — til en vis Grad i det mindste — maa være uafhæn- gige af de religiøse og metafysiske Antagelser. Ti idet man tillægger saadanne Antagelser en etisk Betydning, vurderer man dem, og der maa da spørges, paa hvilket Grundlag man stiller sig ved denne Vurdering, og hvilken Maalestok man anlægger. Den almindelige videnskabelige Grundsætning, at man ikke uden Nødvendighed maa forøge Principerne, har altsaa her ogsaa en praktisk Betydning. Idet den filosofiske Etik søger at stille sig uden for Striden mellem de forskellige religiøse Bekendelser og mellem de forskellige metafysiske Teorier (Spiritualisme, Materialisme o. s. v.), vil den ikke blot opnaa et sikrere Grundlag for det etiske, men den vil ogsaa virke til bedste for Tolerance, Religionsfrihed og Lære- frihed. Den vil modvirke den hadefulde Diskussionsmaade,.