Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

16 IL Teologisk og filosofisk Etik. som bestaar i at udlede umoralske Konsekventser af Mod- standerens Anskuelser. Det etiske Problem staar derfor inden for Filosofien meget selvstændig og uafhængig i Forhold til de andre filoso- fiske Hovedproblemer. Der er naturligvis en Sammenhæng mellem Erkendelsesteorien, som undersøger vor Erkendelses Grundlag, Forudsætninger og Grænser, Metafysiken, som søger at forme en Verdensanskuelse, en almindelig Teori om Til- værelsens Væsen, og Etiken. Men Sammenhængen er ikke saa direkte og umiddelbar, som man ofte har antaget. Og det vil i hvert Tilfælde have sin Betydning at holde de for- skellige Problemer saa meget som mulig ude fra hverandre; derved udelukkes ikke, at de kunne belyse hverandre paa mange Maader. Den filosofiske Etik, som skal være en videnskabelig Lære om den etiske Vurdering, maa stille sig paa samme Grundlag som al anden Videnskab. De Principer, Resultater og Hypoteser, som andre Videnskaber ere naaede til, søger den ikke at rokke ved. Den forlanger ingen Særstilling. Dersom den skulde opstille Forudsætninger, som stred mod dem, paa hvilke andre Videnskaber bygge, saa vilde den komme ind paa det omtvisteliges Omraade. Sikrest vil den gaa, naar den bygger paa de fælles Forudsætninger. Det er dog endnu en hyppig Antagelse, at Etiken i det mindste paa ét Punkt, nemlig ved Spørgsmaalet om Aarsagslovens An- vendelse paa Villiesliv'et, skulde være nødsaget til at opstille Forudsætninger, som ikke blot afvige fra, men lige frem stride mod de almindelige videnskabelige Forudsætninger. Dette Spørgsmaal vil senere blive særlig behandlet. 4. Naar der i det foregaaende har været Tale om teolo- gisk Etik, saa maa det vel mærkes, at den kristelige Etik ikke i alle sine Former og paa alle sine Udviklingstrin er en teologisk Etik. Kristendommen begyndte ikke med et teologisk System, lige saa lidt som den begyndte med en kirkelig Or- ganisation. Forud for System og Organisation gaar her, som overalt hvor der finder Udvikling Sted, en mere ubestemt og ensartet Livsform. Den Etik, som forkyndes i de tre første Evangelier, er væsentlig en Menneskekærlighedens Lære. Den støttes vel ved teologiske Forestillinger, og der henvises til