Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

II. Teologisk og filosofisk Etik. 17 Løn og Straf i en hinsidig Verden. Men den Gud, til hvis gengældende Magt der henvises, fremtræder dog hovedsagelig som Fuldkommenhedens, det vil her efter Sammenhængen (Matth. V, 43—48) *) sige: Menneskekærlighedens Ideal. Jesus stifter det messianske Rige, til hvilket Adgang staar aaben for dem, som ere rene af Hjertet, som hungre og tørste efter Retfærdighed, som ere fredsommelige og elske andre som sig -selv. Det nye Riges Aand og Vilkaar vare helt andre end de stolte Verdensrigers, som Historien hidtil havde kendt, og end det jødiske Folk havde tænkt sig i sine nationale Fantasier. Det betydningsfulde ved den ældste kristelige Etik er den Udvidelse og Inderliggørelse af Menneskekærligheden, som den indleder. Først ved den især af Paulus grundlagte dogmatiske Udvikling af Kristendommen bleve teologiske Lær- domme af afgørende Betydning for den kristelige Etik. Da faar Kristendommen to Principer, Troen og Kærligheden, som det ikke er lykkedes at bringe i fuldstændig Harmoni med hinanden. Trosforskellighederne bleve Skranker for Menneske- kærligheden. Den mest afgørende Maalestok for et Menneskes Værd blev nu ikke, om det havde et inderligt og kærligt Sind, var rent af Hjertet og søgte Sandheden, men om det havde den rette Tro. Først hvor Trosforskelligliederne behandles saa- ledes, som Kristendommen selv havde behandlet Nationalforskel- lighederne og andre ydre Forskelle, først dér har den store etiske ide, der udtaltes i den ældste Kristendom, faaet sin fulde Udvikling**). ) I Parallelstedet Lukas VI. 36 staar Barmhjertighed i Stedet for Fuldkommenhed. **) Smign. »Om Grundlaget for den humane Etik« p. 70 f. — I dette Skrift tog jeg ved min Omtale af dette Punkt ikke til- strækkeligt Hensyn til den ældste, forud for den besterntere teologiske Udformning liggende Kristendom. H ø f f d i n g: Etik. 2