Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

III. Etikens Principer og Metode. 1. Den filosofiske Etik søger at finde Principerne for den etiske Vurdering af de menneskelige Handlinger i selve den menneskelige Natur. Den er væsentlig en praktisk Viden- skab, idet dens Opgave ikke egentlig er Forklaring af givne Fænomener, men Vurdering af en vis Art givne Fænomener, nemlig menneskelige Handlinger. Man kunde maaske finde en Vanskelighed i Begrebet praktisk Videnskab, da al Videnskab kunde synes at gaa ud paa Forklaring af det, som er, ikke paa Opstilling af det, som bør være. Men Videnskaben •'■strækker sig saa langt, som Begrundelse er mulig; og naar den etiske Vurdering begrundes ved et bestemt Princip, hvis naturlige Grundlag paavises, maa den Opgave, Etiken sætter sig, siges at være videnskabelig. Ved al Tale om, hvad der bør være, gaar man ud fra I Tanken om et Form aal, som skal naas, et Gode der skal bringes til Veje. En Handling vurderes efter dens Forhold til det Formaal, man tænker sig sat for alle Handlinger; og efter dette Formaals Beskaffenhed vil Vurderingen variere. Er Formaalet anerkendt, kan Vurderingen skride frem med lo- gisk Konsekvents. Forholdet mellem Middel og Formaal er jo egentlig det samme som det mellem Aarsag og Virkning, da Midlet jo er Aarsag til, eller en Del af Aarsagen til For- maalets Virkeliggørelse. Kun ved denne nødvendige Sam- menhæng mellem Midler og Formaal bliver Begrundelse mulig paa de praktiske Omraader. Det Formaal, hvorefter Handlingen maales og vurdei’es, behøver ikke at være det handlende Individs eget bevidste Formaal med Handlingen. Den, som vurderer Handlingen, — selv om det er den handlende Person selv i et senere Øjeblik af hans Liv — lægger naturligvis sin Maalestok til Grund, og det bliver da særlig at afgøre, hvor vidt det Princip, paa hvilket Vurderingen bygges, ogsaa bør være det, j & „... ~ - -