Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

III. Etikens Principer og Metode. 19 der motiverer Handlingen for den Handlende selv i Hand- lingens Øjeblik. 2. Handlingens Udspring er i Individets Indre, i dets Instinkter og Drifter, dets Tanker og Følelser. Men efter at have udviklet sig her, træder den som Virkning over i den ydre Verden. Her opstaar da. det Spørgsmaal, til hvil- ken Del af hele dette Forløb den etiske Vurdering især skal holde sig. Til en fuldkommen Vurdering vilde udfordres, at Hand- lingens hele Forløb drages med ind. Den etiske Karakteristik af en Handling som god eller ond vilde da forudsætte, at man kunde efterspore den lige fra dens første Spirer i Individets indre Liv og gjennem alle dens forgrenede og fjerne Virk- ninger i Omverdenen. Etikerne have ikke lagt lige stor Vægt paa alle Dele af Handlingens hele Historie. Nogle have taget deres Udgangspunkt fra Handlingens indre Udspring, altsaa fra de Motiver, det Sindelag, som afføder den. Handlingens ydre Virkninger, mene de, ere uoverskuelige og staa ikke fuldstændig under Villiens Herredømme; det er den indre Handling, i hvilken Villien lægger sig for Dagen, og derfor er det kun den, der kan blive Genstand for etisk Vurdering. Andre gaa derimod ud fra Handlingens Følger og Vii’kninger i den ydre Verden. Det er kun disse, mene de, som give Handlingen praktisk Betydning. Til dem maa Vurderingen først og fremmest holde sig, især da Erfaring viser, at Hand- linger, som udspringe af samme Motiver, kunne have meget forskellige Virkninger, og Handlinger, som udspringe af for- skellige Motiver, kunne have samme Virkning. Kun sekun- dært udstrækker Vurderingen sig til Motiverne og Sindelaget, for saa vidt det kan godtgøres, at visse bestemte Motiver gennemgaaende føre til en vis bestemt Handlemaade. Der skelnes altsaa her mellem Vurderingen af Handlingerne og Vurderingen af den handlende Person; hin er primær, denne sekundær. Denne Modsætning har spillet en stor Rolle i Etikens Historie. Man kunde betegne den som en Modsætning mellem subjektiv Etik og objektiv Etik. I Etikens nyere Hi- storie repræsenteres den subjektive Etik af Kant, den objek- 2*'