Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning. 303 risk Udvikling, fastholder, at Religionernes etiske Indflydelse først bliver mulig ved, at de optage i sig etiske Forestillinger, som have udviklet sig til en vis Grad uafhængig af religiøs Indflydelse. Mennesket maa fra sin egen Erfaring kende de Egenskaber, som det tillægger Guddommen. I det menneske- skelige Liv maa Kærlighed og Retfærdighed have godtgjort deres Betydning, før Tanken om en kærlig og retfærdig Gud- dom kan opstaa. Hvorledes skulde Mennesket ellers kunne forbinde nogen Mening med disse Ord, naar de bruges om Guddommen? Der finder en Potentsering, en Idealisering Sted: Egenskaberne tillægges Guddommen i en Grad og Fylde, der overgaar al Forstand. Den positivt religiøse Følelse er bestemt ved Forestillingen om et eller flere Væsenel’, der ere langt ophøjede over menneskelig Natur og menneskelige Vilkaar, hvis Evne langt overgaar hvad menneskelig Forstand kan om- fatte, men som dog tænkes i Analogi med menneskelige Væsner. Alle enkelte Egenskaber, som tillægges dem, maa derfor under- gaa en Udvidelse og Forhøjelse*), men der maa ligge Erfaringer til Grund, som kunne udvides og forhøjes. Gudeverdenen ud- styres med de Egenskaber, der staa for den menneskelige Bevidsthed som de ypperste. Derved forstaa vi, at efter Haanden som Menneskene forbedres, eller i hvert Tilfælde efter Haanden som Sæderne mildnes, forbedres og mildnes ogsaa Gudernes Karakter. I Stedet for de vilde og grusomme Krigsguder træde efter Haanden Kærlighedens og Barmhjertig- hedens Guder. Religionernes Historie viser os en fremskridende Humanisering af Dogme og Kultus. — Paa lavere Trin kan Gudernes Hævntrang kun stilles ved Blod. Men de virkelige Menneskeofre falde efter Haanden bort eller erstattes ved symbolske Skikke, hvis oprindelige Betydning de troende sjelden ret anskueliggøi’e sig for deres Fantasi. I den græske Religion kan denne Udvikling særlig tydelig paavises**). I den jødiske Religion spillede Sonofre en stor Rolle; men allerede Pro- feternes Jehova tørster ikke efter Blod, og Kærlighed er ham *) Psykologisk set hører den idealiserende Proces ind under »Følel- sens Expansion« (Psykologi p. 353). **) Schöniann: Griechische Alterthümer. II, p. 255. — L. Schmidt: Die Ethik der alten Griechen. II, p. 27.