Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
306 XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning. Beslag paa særlig Opmærksomhed og Energi. Der opstaar en særlig Videnskab og en særlig Kunst, og Etiken søger sit selvstændige, af Dogme og Kultus uafhængige Grundlag. Da opstaar der Strid mellem Tro og Viden, mellem teologisk og filosofisk Etik, mellem Kirke og Stat. Paa dette Udviklingstrin kommer den positive Religion til at lide af en Vanskelighed, en Selvmodsigelse, som fremkaldes ved det, der var dens Styrke paa de tidligere Ti’in .* den skal udtrykke og bestemme hele det aandelige Liv og kommer dog selv til at staa som en speciel Livsytring ved Siden af Videnskab, Kunst, etisk Liv og Kulturvirksomhed. En positiv Religions etiske Betydning vil dels bero paa den bestemte Maade, paa hvilken den forbinder de forskellige (intellektuelle, æstetiske, etiske) Bestanddele, dels særlig paa, hvilke etiske Forestillinger, den har optaget i sig. Ved dens Opløsning kan der gaa en betydningsfuld etisk Kraft til Grunde. Dels er der Naturer, som kun ere modtagelige for aandelig Næring i fortættet Form, og som derfor nu føle sig splittede og tomme. Dels er det ikke sagt, at de enkelte Elementer foimaa at virke lige saa kraftig uden for den ejendommelig religiøse Fortætning, som i denne. Ilten kan jo som Bestanddel af Kulsyren være med til at fremkalde Virkninger, den ikke formaar at fremkalde i fri Form. Lige saa lidt som en positiv Religions etiske Betydning følger af sig selv, lige saa lidt følger det derfor af sig selv, at dens Opløsning er et Frem- skridt. Bestanddelene af en positiv Religions Indhold behøve ikke at falde bort ved dens Opløsning. De menneskelige Er- faringer, som finde deres potentserede og idealiserede Udtryk i de religiøse Forestillinger, kunne stedse gøres paa ny. Derfor danne religiøse Motiver ikke nogen fuldstændig Modsætning ti] andre Motiver, men kunne indbefatte disse i sig. Menneske- kærlighed er et etisk Motiv; Tro paa Gud som den, hvis Væsen er Kærlighed, er et religiøst Motiv; men denne Tro foiudsætter, at man af egen Erfaring kender Kærligheden. Dette 1 orhold mellem religiøse og etiske Motiver gør, at Sammenligning mellem de forskellige Religioners etiske Be- tydning er saa vanskelig. Det er ikke let at afgøre, med hvilken Gi ad af Selvstændighed det enkelte Element virker^