Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning.
Beslag paa særlig Opmærksomhed og Energi. Der opstaar en
særlig Videnskab og en særlig Kunst, og Etiken søger sit
selvstændige, af Dogme og Kultus uafhængige Grundlag. Da
opstaar der Strid mellem Tro og Viden, mellem teologisk og
filosofisk Etik, mellem Kirke og Stat. Paa dette Udviklingstrin
kommer den positive Religion til at lide af en Vanskelighed,
en Selvmodsigelse, som fremkaldes ved det, der var dens
Styrke paa de tidligere Ti’in .* den skal udtrykke og bestemme
hele det aandelige Liv og kommer dog selv til at staa som
en speciel Livsytring ved Siden af Videnskab, Kunst, etisk
Liv og Kulturvirksomhed.
En positiv Religions etiske Betydning vil dels bero paa
den bestemte Maade, paa hvilken den forbinder de forskellige
(intellektuelle, æstetiske, etiske) Bestanddele, dels særlig paa,
hvilke etiske Forestillinger, den har optaget i sig. Ved dens
Opløsning kan der gaa en betydningsfuld etisk Kraft til Grunde.
Dels er der Naturer, som kun ere modtagelige for aandelig
Næring i fortættet Form, og som derfor nu føle sig splittede
og tomme. Dels er det ikke sagt, at de enkelte Elementer
foimaa at virke lige saa kraftig uden for den ejendommelig
religiøse Fortætning, som i denne. Ilten kan jo som Bestanddel
af Kulsyren være med til at fremkalde Virkninger, den ikke
formaar at fremkalde i fri Form. Lige saa lidt som en positiv
Religions etiske Betydning følger af sig selv, lige saa lidt
følger det derfor af sig selv, at dens Opløsning er et Frem-
skridt.
Bestanddelene af en positiv Religions Indhold behøve
ikke at falde bort ved dens Opløsning. De menneskelige Er-
faringer, som finde deres potentserede og idealiserede Udtryk
i de religiøse Forestillinger, kunne stedse gøres paa ny. Derfor
danne religiøse Motiver ikke nogen fuldstændig Modsætning ti]
andre Motiver, men kunne indbefatte disse i sig. Menneske-
kærlighed er et etisk Motiv; Tro paa Gud som den, hvis
Væsen er Kærlighed, er et religiøst Motiv; men denne Tro
foiudsætter, at man af egen Erfaring kender Kærligheden.
Dette 1 orhold mellem religiøse og etiske Motiver gør, at
Sammenligning mellem de forskellige Religioners etiske Be-
tydning er saa vanskelig. Det er ikke let at afgøre, med
hvilken Gi ad af Selvstændighed det enkelte Element virker^