Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

308 XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning. Form bestaar dette Samfund af en enkelt Familie, inden for hvilken de afdødes Aander dyrkes fra Slægt til Slægt. Arne- ilden holdes ved lige til deres Ære, og deres Bud agtes som højeste Lov. Allerede her er der en hellig Historie. I en saadan Familie religions Udøvelse deltage kun de, der høre til Slægten; Familiefaderen, som leder den, staar som den højeste levende Myndighed i religiøs som i andre Henseender. Endnu den Dag i Dag er denne Art Kultus den mest udbredte paa Jorden, idet den bestaar under, ved Siden af eller som Led af de nationale Religioner. Kun i Kristendommen og Muhammedanismen er dens Dyrkelse helt forsvunden*). Den nationale Religion opstod ved, at hele Staten havde sine fælles Guder og Helte og sin fælles Arne. Staten var lige som Familien oprindelig baade et religiøst og et politisk Sam- fund. Der var ingen Forskel paa Stat og Kirke, saa lidt som paa religiøse, juridiske og etiske Love. Det var enhver Borgei’s Pligt at deltage i den offentlige Kultus, men fremmede vare udelukkede fra den. Hver Stat havde sine Guder, lige som hver Familie havde sine. Man kæmpede for sine Fædres Guder, lige som for sine Fædres Land. — Allerede her kan det religiøse Samfund begynde at vise sig forskelligt fra det politiske, naar der udvikler sig en særlig Pi’æstestand, hvis Hverv det bliver at bevare de gamle Traditioner og Skikke. Men afgørende træder Forskellen først frem, naar Ideen om Kirken som universelt religiøst Samfund opstaar. Familieforskelligheder og nationale Skranker faa nu kun under- ordnet Betydning. Der skal ikke mere være Jøde eller Hed- ning, Græker eller Barbar. Et rent aandeligt Samfund skal grundlægges. Ogsaa her er dog det religiøse Samfund, den aandelige Enhed betinget ved den fælles Overlevering af en hellig Historie, fra hvilken de enkelte hente den højeste Lov for deres Liv og den faste Betiyggelse for deres Skæbne. For den europæiske Menneskeheds Vedkommende gjorde Kristen- dommen denne Ide gældende. Den græske Filosofi var vel ad sin egen Vej og belært af de historiske Erfaringer efter Alex- ander den stores Tid naat til Forestillingen om alle Menne- skers Lighed og fælles Natur og om almindelig Menneske- *) Henry Maine: Early Law and Custom, p. 57 ff.