Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310 XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning.
og være »sagtmodig og ydmyg af Hjertet«. Ja, det kan være,
at det netop er Hunger og Tørst efter Retfærdighed, der gør,
at man ikke kan gaa ind paa Dogmet. (Smign. XXXI, 3).
Der kan være Punkter i den dogmatiske Lære, som Sam-
vittigheden trods den redeligste Prøvelse ikke kan anerkende.
Over for Sligt har Kirken kun døt Svar, at dst er Selvretfærdig-
hed og Hovmod. Den fordrer Lydighed som første Betingelse.
(Smign. X, 4).
Den Modsigelse, som her lægger sig for Dagen, er en
Modsigelse mellem Tro og Kærlighed. Troen sætter Skranker,
Kærligheden ophæver dem. Troen adskiller, Kærligheden for-
ener. Denne Modsigelse strækker sig gennem hele Kirkens
Historie. Det var Menneskekærligheden, der spi’ængte de
nationale Skranker; den vil ogsaa formaa at sprænge de dog-
matiske Skranker. Dens Inflydelse har ført til Religions-
friheden.
6. Religionsfrihedens Princip ophæver alle ydre, borgerlige
og politiske Forskelle, som tidligere vare knyttede til Tros-
forskellighederne. Dog er det ikke at opfatte som et rent
negativt Princip. Det er ikke en Proklamation af Ligegyldig-
heden, men en naturlig Følge af den udvidede Sympati og
Menneskekærligheden. Det muliggør ikke blot, at enhver ufor-
styrret af andre kan trække sig tilbage til sit eget Indre, men
det hviler paa Forudsætningen om et fælles menneskeligt
Grundlag bag alle Trosforskelligheder. Denne Betragtning er
a,f Vigtighed; ti kun ved at fremhæve den kan man hindre
den store sociale Kraft, som laa i de positive Religioner, i at
gaa aldeles tabt. Der ligger en stor Kraft i den Sammen-
slutning, som hviler paa fælles Anskuelse om Livets største
Problemer. Naar vi faa Lov til hver at blive salige paa sin
Fagon, kan det let føre til, at vi sejle hver sin Sø og tabe
den gensidige Forstaaelse. Men selv om Ligegyldigheden og
Blaseretheden ogsaa finde deres Regning ved Religionsfriheden,
saa er det dog ikke den væsentlige Side ved den.
I Religionsfriheden ligger for det første den Forudsætning,
at Etik er uafhængig af Religion. Forskellighed i Tros-
bekendelse, Modsætningen mellem Antagelse og Forkastelse af
et Dogme kan ikke være Et med Forskellen mellem godt og
ondt. Paa et Standpunkt, hvor Troen er det eneste Princip