Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning. 311 for alt godt, Ikke-Tro for alt ondt, er Religionsfrihed util- stedelig. Saa stor Forskel man end vil gøre mellem det borgerlige Liv og Samvittighedens indre Liv, saa kan denne Forskel dog aldrig blive saa stor, at man kunde give Mennesker, dei’ mangle de første Betingelser for etisk Livsførelse, fuld Ret til aktiv Deltagelse i det borgerlige og politiske Liv. Der er i det borgerlige og politiske Liv baade Plads og Brug for de højeste etiske Egenskaber, og Ingen kan anerkendes som selvstændigt Led af sit Folk, naar Muligheden af at kunne lægge saadanne Egenskaber for Dagen hos ham er aldeles udelukket. Efter den strenge Ortodoxi har den Ikke-troende jo endog begaaet den største Synd af alle, Moderen til al anden Synd: den ikke at ville tage Fornuften fangen. Med en saadan Opfattelse er Religionsfrihedens Anerkendelse aaben- bart uforenelig. For det andet hviler Religionsfriheden paa den Forud- sætning, at hvert Individ har sin berettigede personlige Ejen- dommelighed, som det er af Betydning at faa udviklet saa fyldig og selvstændig som muligt. Hvad lian saa tror eller ikke tror, saa skal han behandles som selvstændig Personlig- hed, og han skal vinde Sandheden ad sin ejendommelige Vej. Enhver personlig og ejendommelig Livsytring har sin Værdi, naar den ikke træder hindrende i Vejen for mere omfattende Hensyn. Selv ved de simpleste aandelige Virksomheder gør der sig individuelle Forskelligheder gældende, som man først i den nyeste Tid er bleven ret opmærksom paa. Hvor meget mere maa da det højere aandelige Liv forme sig forskellig, og hvor forsigtig maa man være med at drage Konsekventser fra ydre Ligheder til indre! Ord, Symbol og Handling kunne være de samme, og dog kan der være den største Forskellighed i det Indre. Kun den, der har Evne til at skelne mellem Skal og Kærne, opdager disse Forskelligheder, denne Rigdom. Den, der stanser ved den positive eller negative Trosbekendelse, kommer ikke længere end til Overfladen. Blomsten, som voxer i det høje Græs, opdages kun, naar man bøjer de lange Straa til Side. Det aandelige Slægtskab viser sig at være et andet end det dogmatiske. Og ikke blot kan der bag samme ydre Trosbekendelse ligge et højst forskelligt indre Følelsesliv; men der kan ogsaa bag forskellig Trosbekendelse ligge et nøje be-