Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning. 313 især da en negativ Trosbekendelse kan antages paa en lige saa uselvstændig og tankeløs Maade som en positiv kan an- tages. Hos den Fritænker, der tager Livet alvorlig, er det ikke blot den »kolde Forstand«, der raader. Det er den frie Samvittighed nok saa meget som den frie Forsken, der be- sjæler ham. George Elliot har for sit Vedkommende udtalt dette paa følgende Maade: »Jeg siger det nu, og jeg siger det én Gang for alle, at jeg nu bestemmes i min Adfærd af langt højere Hensyn og af en langt ædlere Forestilling om Pligt, end. det nogensinde var Tilfældet, medens jeg nærede de evangeliske Anskuelser« *). Til hvilken Nytte er al vor historiske Forsken, al vor Fordybelse i forskellige Kulturperioder, naar der ikke derved udvikles en større og grundigere Forstaaelse af det menneske- lige Liv, som føres omkring os, selv om det iklæder sig Former og Symboler, der ikke stemme med vore Anskuelser? — Hvis Fritænkeren ikke overgaar den Troende i Sympati og i historisk- psykologisk Forstaaelse af Aandslivet, vil den blotte negative Kritik ikke væi’e tilstrækkelig til at give ham nogen virkelig Overlegenhed. Om selve den religiøse Strid nogensinde vil ende, — om der til alle Tider vil staa Troende og Fritænkere over for hverandre, derom kunne vi intet vide, og det vedkommer heller ikke Etiken. Saa længe Modsætningen bestaar, vil der finde en stadig Vexelvirkning Sted mellem de to Retninger. Nogle Følelser og Forestillinger begunstiges ved den ene, andre ved den anden Retning; og dersom disse Følelser og Forestillinger ere af væsentlig Betydning for det menneskelige Liv, maa de tilegnes ogsaa af den Retning, der ikke selv har fostret dem. Hvor meget har f. Ex. vor Tids frie Forsken ikke lært af Romantiken og den religiøse Reaktion i Aarhundredets Be- gyndelse? — Paa denne Maade gaar Udviklingen rytmisk fremad. Men om der nogensinde naas en blivende Harmoni,, kan først en meget fjern Fremtid vise. ‘) Life of George Elliot. I. p. 148. (Tauchnitz Edition).