Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXXIII. Stat og Kirke. 315 Sekt i Forhold til Menneskeheden. Kirken er til for Menne- skenes Skyld, og Menneskene ikke for Kirkens Skyld. Det er Kirkens Tendents til at gøre etiske Spørgsmaal af- hængige af dogmatiske Principer, der især gør det nødvendigt at sætte bestemte Grænser for dens Virksomhed. Dermed miskendes ikke, at Kirken over for dem, der slutte sig til den, øver en stor opdragende Indflydelse. Hvor etiske Ideer ikke ville kunne virke ved egen Kraft, kunne de virke som Elementer i Religionen, og hvor intellektuel og æstetisk Kultur ellers ikke kunne naa hen, blive de mulige i Religionens Form. For mange af alle Lag i Samfundet staar Religionen endnu som Indbegrebet af al aandelig Kultur. 2. Forbindelsen mellem Kirke og Stat er ingen Til- fældighed. Paa den ene Side maatte Kirken fordre at gennem- trænge hele Samfundet, naar den skal give Indbegrebet af al aandelig Kultur og være det universelle Menneskesamfund. Den maatte betragte Staten som sin Tjener. Paa den anden Side maatte Staten — saa længe de kirkelige Forestillinger havde et ubestridt Herredømme over Sindene — mene at have en religiøs Mission og anse det for sin højeste Opgave at ud- brede Religionen og værne om den. Dog betragtede Staten sig ikke blot som Middel for Kii’ken. Den betragtede ogsaa Kirken og Religionen som sine Midler. Den ansaa religiøs Tro som en nødvendig Betingelse for, at den kunde faa gode Borgere, og at der kunde herske Sikkerhed og Fred i Landet. Man forbød Kætteri ikke blot, fordi det var en Fornærmelse mod Gud, men ogsaa fordi det var skadeligt for Rigets Fred og Velfærd*)’ Saa længe positiv Religion var den eneste aandelige Kultur- magt, havde Kirkens Herredømme over Staten eller dog i Staten, — som Kirkestat eller Statskirke — sin Berettigelse. Men da Tiderne forandi’ede sig, begyndte Kirken selv at indse, at det religiøse Liv stod sig bedst ved Frihed. Og da nu de moderne Stater omfatte Mennesker med forskellige religiøse Standpunkter, — da mange Omraader, der tidligere kunde varetages af Kirken, fordrede en selvstændig Behandling, — *) Smign. F. Pollock: The Theory of Persecution. (Essays in Jurisprudence and Ethics. London 1882). p. 160.