Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXIII. Stat og Kirke.
315
Sekt i Forhold til Menneskeheden. Kirken er til for Menne-
skenes Skyld, og Menneskene ikke for Kirkens Skyld.
Det er Kirkens Tendents til at gøre etiske Spørgsmaal af-
hængige af dogmatiske Principer, der især gør det nødvendigt at
sætte bestemte Grænser for dens Virksomhed. Dermed miskendes
ikke, at Kirken over for dem, der slutte sig til den, øver en
stor opdragende Indflydelse. Hvor etiske Ideer ikke ville
kunne virke ved egen Kraft, kunne de virke som Elementer i
Religionen, og hvor intellektuel og æstetisk Kultur ellers ikke
kunne naa hen, blive de mulige i Religionens Form. For
mange af alle Lag i Samfundet staar Religionen endnu som
Indbegrebet af al aandelig Kultur.
2. Forbindelsen mellem Kirke og Stat er ingen Til-
fældighed. Paa den ene Side maatte Kirken fordre at gennem-
trænge hele Samfundet, naar den skal give Indbegrebet af al
aandelig Kultur og være det universelle Menneskesamfund.
Den maatte betragte Staten som sin Tjener. Paa den anden
Side maatte Staten — saa længe de kirkelige Forestillinger
havde et ubestridt Herredømme over Sindene — mene at have
en religiøs Mission og anse det for sin højeste Opgave at ud-
brede Religionen og værne om den. Dog betragtede Staten
sig ikke blot som Middel for Kii’ken. Den betragtede ogsaa
Kirken og Religionen som sine Midler. Den ansaa religiøs
Tro som en nødvendig Betingelse for, at den kunde faa gode
Borgere, og at der kunde herske Sikkerhed og Fred i Landet.
Man forbød Kætteri ikke blot, fordi det var en Fornærmelse
mod Gud, men ogsaa fordi det var skadeligt for Rigets Fred
og Velfærd*)’
Saa længe positiv Religion var den eneste aandelige Kultur-
magt, havde Kirkens Herredømme over Staten eller dog i
Staten, — som Kirkestat eller Statskirke — sin Berettigelse.
Men da Tiderne forandi’ede sig, begyndte Kirken selv at indse,
at det religiøse Liv stod sig bedst ved Frihed. Og da nu de
moderne Stater omfatte Mennesker med forskellige religiøse
Standpunkter, — da mange Omraader, der tidligere kunde
varetages af Kirken, fordrede en selvstændig Behandling, —
*) Smign. F. Pollock: The Theory of Persecution. (Essays in
Jurisprudence and Ethics. London 1882). p. 160.