Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

316 XXXIII. Stat og Kirke. saa er Religionsfrihed mere og mere bleven anerkendt eller fordret baade fra Kirkens og Statens Side. Forholdet til Kirke og Religion skal da aldeles ingen Følge have for den Enkeltes Stilling i Staten, ikke berøve ham nogen af hans Rettigheder eller befri ham fra nogen af hans Pligter som Borger i Staten. Vi leve dog i denne Henseende endnu i en Overgangstilstand. Det borgerlige Liv er endnu ingenlunde frigjort for kirkelig Indblanding. Der staar mange Former og Institutioner endnu tilbage fra den Tid, da Staten betragtede enten sig som Reli- gionens Tjener eller Religionen som sit Middel. Et Par Ex- empler skal nævnes herpaa. Ved Eden vilde Staten opnaa at skaffe sig den størst mulige Garanti for, at et Individ talte sandt eller lovede ærlig. En saadan Garanti fandt den ved at appellere til det, der maatte være det helligste for Individet. Eden er egentlig*) en Levning af den hos de vilde og hos Middelalderens Barbarer saa meget brugte »Guds Dom«: den, der sværger, nedkalder en overnaturlig Straf over sig. Men Eden skulde ingen Tros- bekendelse være. Det faldt Ingen ind, at noget Individ kunde undlade at tro paa en overnaturlig Straffemyndighed. Man henviste trygt den Enkelte til Forudsætninger, som man antog, at alle delte. Dersom Eden var en Trosbekendelse, vilde dens Bestaaen som Institution være en grov Krænkelse af Religions- frihedens Pi’incip, saaledes som dette er slaaet fast i de fleste moderne Staters Grundlove. Naar Edsinstitutionen bestaar efter Anerkendelsen af Religionsfriheden, maa det være be- rettiget at opfatte den som en Opfordring til at afgive sin Erklæring eller sit Løfte efter den alvorligste og samvittigheds- fuldeste Prøvelse og Selvbesindelse, idet Enhver fæster Tanken paa det, der for ham staar som det helligste. Man aflægger da Eden i samme Aand som den oprindelig indstiftedes. Men saa længe Eden anvendes i sin gamle teologiske Form, staar Døren aaben for juridisk Chikane. Man paastaar, at der i Eden ligger en Trosbekendelse og faar derved et Middel til at udelukke dem, der ere ærlige nok til at vedkende sig deres frie religiøse Overbevisning, fra den fulde Nydelse af der^s ) Post: Die Grundlagen des Rechts, p. 441 f.