Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIII. Stat og Kirke. 317 borgerlige Rettigheder*). Man ser ikke, til hvilke Konse- kventser dette vil lede. Biskop Martensen, der glæder sig meget over, at Staten, som ellers »i saa mange Henseender har givet efter for den religionsløse Humanitet«, ved at an- vende Edsinstitutionen indrømmer, at den ikke kan undvære den religiøse Garanti, gør med fuld Ret opmærksom paa, at denne enkelte Garanti, Eden, bliver uden Betydning, naar man ikke sørger bedre for Folkets Religiøsitet i det hele**). Altsaa: Staten maa sørge for, at alle Borgere have de fornødne dog- matiske Forudsætninger; disse maa derfor af al Magt ind- skærpes hos alle. Man ender her konsekvent med Inkvisitionen. — Med Religionsfrihedens Princip stemmer det bedst, naar Formularen ændres saaledes, at den ingen teologiske Udtryk indeholder. Man undgaar derved ogsaa den Fare, som allerede Kant gjorde opmærksom paa, nemlig at bibringe Folk den Tro, at Løgn ikke er saa slem, naar man blot ikke sværger paa den. Et andet Exempel frembyder Formen for Ægteskabets offentlige Indgaaelse. Her er den eneste med Religionsfriheden fuldt stemmende Ordning den, at der gives en fælles, rent borgerlig Form for Indgaaelsen, medens det nu i mange Lande kun er dem, der ikke ønske kirkelig Vielse, som blive borgerlig viede. Det naturlige — og tillige det med den religiøse Aand stemmende — er dog, at de, der ønske kirkelig Vielse, kunne føje den til den borgerlige, ikke at de, der ikke ønske den, skulle skaffe sig fritagne for den. Ved at lade Valget staa *) Et engelsk Exempel paa saadant Misbrug af overleverede Eds- formularer meddeles hos F. Pollock: The Oath of Allegiance. (Essays p. 187. 197). — I den danske Rigsdag er det blevet udtalt af en højt staaende Jurist, at hvis der skal ligge en forhøjet Garanti i Eden, maa denne være mere end en højtidelig Forsikring, maa være Anra.abelse af en Magt, som kan »gribe ind i de menneskelige Vilkaar i dette eller det kommende Liv«, som i det hele kan »gøre en noget«. (Folketingets Møde den 20 December 1880). Der synes her at ligge et etisk Stand- punkt til Grund af lignende Art som den unge Piges i Poul Møllers »En dansk Students Eventyr«. Hun var saa bange for Helvede, men beroligedes ved, at det ikke var andet end — den onde Samvittighed. Hvad kan den »gøre en«? **) Individuel Etik. p. 278.