Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

318 XXXIII. Stat og Kirke. aabent mellem borgerlig og kirkelig Vielse, slaar man desuden *) fast, at de ere Modsætninger, der udelukke hinanden, og nærer derved de religiøse Fordomme. — Man har ved Diskus- sionen om dette Spørgsmaal alt for meget glemt, at baade den kirkelige og den retslige Sanktion ikke er det, der etisk stifter Ægteskabet. Ægteskabet stiftes ved fri Pagt mellem Mand og Kvinde, og Kirkens eller Statens Anerkendelse er af under- ordnet Betydning. (Smign. XVII, 4). Lignende Exempler kunne hentes fra Begravelsesskikkene, fra Kirkens Herredømme i Folkeskolen o. s. v. Men de anførte Exempler ere tilstrækkelige til at vise Nødvendigheden af, at der til Veje bringes en Ordning af det borgerlige Livs Forhold, som er uberørt af teologiske Forudsætninger. 3. Det religiøse Liv, som Kirken værner om, vil blive sandere og mere intensivt, jo mere den opgiver at herske i den borgerlige Verden. Den historiske Udvikling i de sidste hundrede Aar viser tydelig nok, hvor dyb en Rod Kirken endnu har i Folkene. Samtidig med, at dens ydre Forrettigheder efter Haanden falde bort, er dens indre Liv blevet kraftigere. Hvor den helt eller delvis er skilt fra Staten, synes den at have størst Indflydelse paa Sindene. Den Forbitrelse, som i det 18. Aarhundrede vaktes mod Kirken, angik langt mere dens ydre Herredømme end dens Dogmer og Kultus. Den katolske Kirkes Historie efter Reformationen, Kirkens Stilling i Nordamerika, den tyske Kirkes Stilling efter Civilstandsloven af 1875 viser, at Kirken selv meget godt kan staa sig ved Religionsfrihedens Gennemførelse. Man har fra kirkelig Side næret for stor Frygt for, og fra mange Fritænkeres Side bygget for store Forhaabninger paa Kirkens Adskillelse fra Staten. Egentlig er det snarere Kirkens Udskillelse af Staten end en Skilsmisse mellem Kirke og Stat, som i det fore- gaaende er fordret. Der ligger i det foregaaende kun, at det borgerlige Liv i Staten skal ordnes efter almindelige menneske- lige, ikke efter særlige religiøse Forudsætninger. Staten maa forudsætte, at dens Borgere, selv om de ikke høre til nogen Kirke, have de fornødne etiske Forudsætninger til at udøve de Rettigheder og Pligter, der tilkomme dem. Men dermed er ) Smign. E. Zeller: Staat und Kirche. Berlin 1873. p. 226.