Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

320 XXXIII. Stat og Kirke direkte producere Kultur af nogen som helst Art. Dens Virksomhed i Kulturens Tjeneste er stedse indirekte. Den kan hverken producere eller udrydde Religion; men den kan yde materiel Støtte og retslige Former for det religiøse Sam- fund. Om den fbruden den i Folket historisk overleverede Kirke ogsaa vil støtte andre Religionssamfund, vil bero paa den Betydning, den tillægger disse. — Som Betingelser for den materielle og retslige Støtte, Kii’ken modtager fra Staten, maa denne kræve Ret til at øve en mere indgaaende Kontrol, end der kan øves over for en ren Privatforening. Der er især to Fordringer, som Staten i den aandelige Kulturs og i Aands- frihedens Interesse bestemt maa stille. Det kan ikke være Staten ligegyldigt, hvilken Forfatning Kirken har. Den maa arbejde hen til en Kirkeforfatning, der kan tjene til at fremme Folkets hele Liv og Udvikling. En Forfatning, hvorved der skabtes et Hierarki, der øvede et uindskrænket aandeligt Herredømme over Kirkens Medlemmer, vil Staten ikke kunne gaa ind paa. Den kan ikke begunstige Aandstyranni og systematisk Indsnevring af Folkets aandelige Hoi'izont Den vil saa vidt muligt begunstige Lærefriheden og arbejde hen til, at Folket kan samle sig om de religiøse Lærere, der vinde dets frie Tilslutning. —■ Staten vil tillige fordre, at de, der skulle være Lærere i Kirken, faa en vis videnskabelig Dannelse. Det er af ikke ringe Betydning, at de unge Mænd, der skulle træde i Kirkens Tjeneste, gøre deres Studier ved en videnskabelig Højskole sammen med Landets øvrige studerende Ungdom. De lære Livet at kende fra flere Sider. Selve det kameratlige Samliv gør alt for stor Ensidig- hed umulig, og de faa en vis videnskabelig Samvittighed for- uden den religiøse Samvittighed. Den Indflydelse, Staten paa denne Maade kan øve paa Kirken, støttes ved dens Virken for Kulturen paa andre Om- raader. Jo bedre Tolkeundervisningen er, og jo frodigere det videnskabelige Liv blomstrer i Folket, des større Fordringer vil der stilles til de Gejstlige og des mindre vil man finde sig i et Hierarkis Herredømme. 4. Paa denne Maade vil den aandelige Udvikling i Folket gaa i en sundere Retning, end hvis Staten overlader Kirken til sig selv. Dersom Kirken fik sine egne Seminarier og sin