Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIII. Stat og Kirke. 321 egen hierarkiske Forfatning, vilde Fanatisme og Bornerthed brede sig. Spaltningen i Folket i religiøs Henseende vilde blive større, og Religionen træde i den skarpeste Modsætning til den øvrige Kultur. De største Farer vilde udspringe deraf for Freden og Kulturen i Folket. Fra Kirkens Side viser der sig i den nyeste Tid en i og for sig naturlig Tilbøjelighed til at skaffe sig de Fordele, Religionsfriheden medfører, og dog beholde de Fordele, Stil- lingen som Statskirke medfører. Den fordrer fuld Frihed til at ordne sine egne Sager, fuld Selvstyrelse, og dog samtidig saa megen Indflydelse som muligt paa det borgerlige Liv og saa megen Understøttelse som muligt af Staten. Kirken frem- træder, som man rigtig har bemærket*), nu til Dags ofte i Religionsfrihedens Navn med Fordringer, som den i tidligere Tider udledte af sin guddommelige Mission. Det er ikke blot Katolicismen, som paa denne Maade benytter sig af Frihedens Navn**). Ogsaa den protestantiske Statskirke har rejst Be- sværing over, at medens Ssktorne liave Ret til sslvstændig at ordne deres Anliggender, saa staar den under Statens Myndighed og er altsaa det eneste religiøse Samfund i Landet, der ikke har Religionsfrihed!***). Det vil med andre Ord sige: man vil fra kirkelig Side helst have baade i Pose og i Sæk og indser ikke, at jo mere man faar i Sækken, des mindre kan man faa i Posen. Et Enten—Eller er i det hele det, som nyere Teologer synes at have størst Vanskelighed ved at for- staa. Kun hvis Kirken vil vende tilbage til en rent Privat- forenings Stilling, vil den kunne faa en saa godt som fuld- stændig Selvstyrelse. Naar den tager imod Understøttelse fra Staten, forandres Forholdet. Om en fuldstændig Skilsmisse mellem Kirke og Stat vilde være et Gode, vil bero paa, under hvilke Forhold den til Veje bringes. Den er ikke, som især mange Fritænkere have ment, et Tryllemiddel, som bortrydder det religiøse Spørgsmaals Vanskeligheder. Den overdrevne Betydning, man har tillagt ") Zeller: Staat und Kirche, p. 132. **) Ketteier: Freiheit, Autorität und Kirche, p. 159 ff. ***) Smign. Artiklen »Religionsfrihed« i 2den Udgave af »Nordisk. Konversationslexikon« og Martensen: Social Etik. p. 417 ft. Høffding: Etik. 21