Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

322 XXXIII. Stat og Kirke. Skilsmisse af Kirke og Stat, hænger sammen med den over- drevne Betydning, man i det hele tillægger Staten. De religiøse Problemer skaffes ikke ud af Verden, fordi Staten trækker sig tilbage fra Kirken, naar denne endnu har Rod i Folket. Sand- synligvis vil Baandet mellem Stat og Kirke blive løsere og løsere. Allerede nu arbejde frivillige Kræfter ivrig og i stort Antal i Kirkens Tjeneste. Selv den engelske Statskirke, den stiveste af alle, bygger nu for en meget stor Del paa »Volun- tarismen« *). Hvis Kirken en Gang løsnes fuldstændig fra Staten, er det at haabe, at Religionsfriheden i den Grad vil have gennemtrængt Folkets hele Tænkemaade, og at Folkets Fordringer til sine religiøse Lærere maa være saa store, at de Farer, som nu vilde medføres ved en saadan Løsning, ikke opstaa. 3. Filantropisk Kultur. XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning. 1. Naar Kultur betyder Bearbejdelse og Videreførelse af noget, der er givet af Naturen, maa der ogsaa gives en sær- egen filantropisk Kultur. Trangen til Afhjælpelse af andres Lidelse og til Forhøjelse af deres Glæde er lige saa vel en menneskelig Trang som den til at opholde Livet og udvikle Erkendelse og Fantasi. Den filantropiske Kultur gaar, lige som den materielle og den ideelle Kultur, ud paa at udvikle og organisere en væsentlig Side af den menneskelige Natur. Den filantropiske Kulturs Opgave er at arbejde hen til, at de Goder, den materielle og den ideelle Kultur frembringe, blive saa mange til Del som muligt. Baade paa den ideelle *) Arthur Elliot: The State and the Church. London 1882. p. 127 f.