Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning. 323 og paa den materielle Kulturs Omraade kan der, som vi have set, gøre sig en indsnevrende Tendents gældende, saa at Kulturgoderne kun blive begrænsede Kredse til Del. I de filantropiske Bestræbelser gør sig en expansiv, ud ad gaaende Tendents gældende, som lægger Vægten paa den videst mulige Fordeling af Goderne, ikke blot paa deres Produktion. Allerede i det foregaaende, ved de store sociale Problemer paa den materielle og den ideelle Kulturs Omraade (se især XXV, 3; XXVIII, 5; XXXII, 5), have vi truffet denne expansive Ten- dents. Det var jo egentlig den, der først gjorde Kultur- problemerne til etiske Problemer. Den Trang, som fyldestgøres gennem den filantropiske Kultur, er derfor ogsaa af mere umiddelbart og direkte etisk- social Natur end de Fornødenheder, den materielle og den ideelle Kultur fyldestgøre. Selve Sympatien knytter jo Indi- videt sammen med andre, endog før det træder i ydre Forbin- delse med dem. Men ogsaa indirekte kommer den til at virke samfundsstiftende, og det er særlig denne indirekte Indflydelse, som paa dette Sted skal omtales. Sympatien stifter ikke blot et Samfund mellem Giver og Modtager, men ogsaa mellem alle dem, der give i Fællesskab, mellem alle dem, hvis Sym- pati fører dem til at arbejde i samme Retning paa Afhjælpelse af den materielle og aandelige Nød i Verden. Der bliver en særegen Klasse af Formaal og Opgaver, som kunne samle Kræfterne og gennem fælles Virksomhed udvikle Fællesskabet videre. 2. Ad to helt forskellige Veje kunde man dog søge at begrunde den Paastand, at de filantropiske Bestræbelser ikke med Rette danne nogen særegen Gruppe inden for den sociale Etik. Fra den ene Side set kunde det synes, som om hele Etiken egentlig var en Lære om filantropisk Kultur. Dersom den uinteresserede og universelle Sympati er det psykologiske Grundlag, som forudsættes ved den etiske Vurdering, saa synes der ikke at kunne gives nogen Del af Etikens Indhold, som ikke er Udtryk for denne Sympati og fyldestgør Trangen til at lindre og hjælpe. Hvorfor da opstille et specielt Afsnit om filantropisk Kultur? — En Tankegang, som denne, vilde tilspidse sig i den Sætning: »Intet er fornødent uden Menneske- 21*