Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning.
323
og paa den materielle Kulturs Omraade kan der, som vi have
set, gøre sig en indsnevrende Tendents gældende, saa at
Kulturgoderne kun blive begrænsede Kredse til Del. I de
filantropiske Bestræbelser gør sig en expansiv, ud ad gaaende
Tendents gældende, som lægger Vægten paa den videst mulige
Fordeling af Goderne, ikke blot paa deres Produktion. Allerede
i det foregaaende, ved de store sociale Problemer paa den
materielle og den ideelle Kulturs Omraade (se især XXV, 3;
XXVIII, 5; XXXII, 5), have vi truffet denne expansive Ten-
dents. Det var jo egentlig den, der først gjorde Kultur-
problemerne til etiske Problemer.
Den Trang, som fyldestgøres gennem den filantropiske
Kultur, er derfor ogsaa af mere umiddelbart og direkte etisk-
social Natur end de Fornødenheder, den materielle og den
ideelle Kultur fyldestgøre. Selve Sympatien knytter jo Indi-
videt sammen med andre, endog før det træder i ydre Forbin-
delse med dem. Men ogsaa indirekte kommer den til at virke
samfundsstiftende, og det er særlig denne indirekte Indflydelse,
som paa dette Sted skal omtales. Sympatien stifter ikke blot
et Samfund mellem Giver og Modtager, men ogsaa mellem
alle dem, der give i Fællesskab, mellem alle dem, hvis Sym-
pati fører dem til at arbejde i samme Retning paa Afhjælpelse
af den materielle og aandelige Nød i Verden. Der bliver en
særegen Klasse af Formaal og Opgaver, som kunne samle
Kræfterne og gennem fælles Virksomhed udvikle Fællesskabet
videre.
2. Ad to helt forskellige Veje kunde man dog søge at
begrunde den Paastand, at de filantropiske Bestræbelser ikke
med Rette danne nogen særegen Gruppe inden for den sociale
Etik.
Fra den ene Side set kunde det synes, som om hele
Etiken egentlig var en Lære om filantropisk Kultur. Dersom
den uinteresserede og universelle Sympati er det psykologiske
Grundlag, som forudsættes ved den etiske Vurdering, saa synes
der ikke at kunne gives nogen Del af Etikens Indhold, som
ikke er Udtryk for denne Sympati og fyldestgør Trangen til
at lindre og hjælpe. Hvorfor da opstille et specielt Afsnit
om filantropisk Kultur? — En Tankegang, som denne, vilde
tilspidse sig i den Sætning: »Intet er fornødent uden Menneske-
21*