Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning. 325 ogsaa an paa, hvorledes denne Kapital er fordelt mellem Slægtens Medlemmei’. Hvis der gives dem, der gaa tom- hændede bort ved Fordelingen, saa kan umiddelbar Hjælp og Indgriben ikke undværes. Og det er ikke blot Samfunds- ordningen, der stedse volder Nød og Ulykke ved den ulige Fordeling af de frembragte Goder. Nød og Ulykke opstaa ogsaa ved Naturens Gang, uafhængig af menneskelige Forhold og menneskelige Villier. Saa højt Kulturen end kan tænkes at stige, saa vil den dog neppe nogensinde kunne stoppe den Kilde til Nød og Ulykke, som ligger i Menneskenes Vilkaar som Naturvæsener. — Det er endelig ikke alle, der have Be- tingelserne for a.t arbejde med paa Kulturopgaverne. Det er en Gunst og en Lykke at høre til Kulturens Arbejdere, og det bliver en særlig Opgave at virke hen til, at denne Lykke kan falde i saa manges Lod som muligt. 3. De to nys kriticerede modstaaende Anskuelser hænge nøje sammen med de to forskellige Sider, Kampen for Til- værelsen frembyder. Den førstes Blik er fængslet af de Lidelser, Tilværelses- kampen fører med sig. De Væsener, hvis Natur og Kraft ikke svare til de Krav, Forholdene stille, gaa under efter først at have gennemgaaet en længere eller kortere Smerteperiode. De svage nedtrampes i Slagets Hede, og de mødige segne om, før Kampen er endt. Naar Menneskekærligheden først vaagner, vender den sig naturlig med stor Inderlighed og med For- kærlighed mod disse lidende, forkuede og nedtrykte. Den ind- skrænker sig ikke til at opsøge dem og opofre sig for dem; men den ser med Mistanke paa de lykkelige, paa dem, der le, og finder tilsidst Livets egentlige, sande Stemning i Sorgen og Graaden. Den lader sig ikke nøje med at trøste dem for hvad de maa lide, men siger endog til dem, at de i Lidelsen have fundet Livets egentlige Sandhed. Den hilder sig derved i en forunderlig Modsigelse, da den jo stedse gaar ud paa at raade Bod paa Lidelsen, og altsaa søger at bringe Mennesket ud af den Tilstand, der efter dens Udsagn skulde være den normale. Den anden Opfattelse dvæler hovedsagelig ved, at gennem Kampen for Livet udvikles de nye Livsformer. Det er nu én Gang saa, at Forholdene stille deres Krav, og de Individer og