Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning. 329 han yder andre under deres Kamp for Livet. Han har maaske desuden, bevidst eller ubevidst, været Aarsag til, at Betingelserne for andre ikke blev saa gunstige som de ellers vilde have været. Eller de gunstige Betingelser, som ere komne ham til Gode, hænge sammen med en Ordning af Samfundet, som ikke fuldt tilfredsstiller Retfærdighedens Fordringer. Kant opkaster det Spørgsmaal, om Evnen til at gøre vel ikke for største Delen er et Resultat af Statens Uretfærdighed, der bevirker en Ulighed i Velstand, som igen gør Velgørenhed nødvendig,. — og om undei’ saadanne Omstændigheder den Bistand, som den Rige yder de Nødlidende, over Hovedet fortjener Navn af Velgørenhed*). — Historien viser, at Fattigdommen især tager til, naar overleverede Institutioner opløses uden at erstattes af andre, som kunne afgive en lignende Støtte, som hine ydede. Saaledes udviklede Pauperismen sig i Middelalderen efter det personlige Slaveris Ophør, senere ved Livegenskabets Ophør og ved Lavsvæsenets Ophør, over Hovedet altsaa ved Over- gangen fra bundet Arbejde til frit Arbejde**). Slaveri, Liv- egenskab og Lavstvang stemmede ikke med Retfærdighedens Fordringer; men lige saa lidt var der fuld Retfærdighed i, at de faldt bort, uden at der dannedes nye Former, der kunde afgive den Hjælp, som de havde ydet. (Smign. XXIII, 4). Den Enkelte arver her den Skyld, Slægten har paadraget sig, arver den ved at fortsætte den og nyde godt af dens Følger. Den filantropiske Kultur staar fra denne Side set som en Bestræbelse efter Genoprettelse af hvad der er forsømt og forskyldt. Hertil kan endnu føjes, at den individuelle Ejendomsret — som tidligere (XXVI, 15) paavist — kun kan begrundes etisk, naar Ejendommen opfattes som et Middel, der betros den Enkelte, for at han ved det skal løse en social Opgave. Den saa kaldte Velgørenhed staar altsaa ikke som noget helt nyt, som en ganske særegen Dyd, men som en naturlig Følge, en Pligt, *) Tugendlehre § 31. **) Smign. Lecky: History of European Morals. II, p. 78—87. — Gneist: Das Selfgovernment in England. 3 Aufl. p. 260.