Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIV. Filantropiens Væsen og Betydning. 331 kirkelige Skikke blive Betingelse eller dog begunstigende Om- stændighed for at nyde godt af Velgerningen. Derfor er Filantropiens Emancipation fra de konfessionelle Skranker af overordentlig stor etisk Betydning. Endnu synes dog de fleste Mennesker at behøve teologiske Motiver, naar Velgørenhed skal have nogen rigtig Art. Det er ikke blot middelalderlige Katoliker, som forstaa at handle med Himlen, og som intet give bort uden fyldestgørende Anvisning paa Er- statning i en anden Verden. Ogsaa hos Protestanter findes Spor nok af saadan »hinsidig Verdslighed« (other-worldliness). Hvad paa den anden Side dem angaar, hvis Tro gennembryder de konfessionelle Skranker, saa voxer ikke altid Evnen til Medfølelse og Opofrelse med den kritiske Sans. Erkendelsen trives ofte paa Følelsens Bekostning, og det kan se ud, som om teoretisk Sneverhed var Betingelsen for praktisk Expansion. — Menneskekærligheden, som har overvundet saa mange Vanskeligheder, vil dog ogsaa nok overvinde denne. Den er født i en Krybbe, men den vil voxe, til den gennemtrænger hele Verden. XXXV. Filantropiens Organisation. 1. Allerede den Enkelte maa organisere sin Velgørenhed. Han maa raade med de Midler, han kan og vil anvende til Hjælp for andre, saaledes at de paa bedste Maade komme til at opfylde deres Hensigt. Han maa ikke lade sig lede af blot Lune, saa at det bliver en Tilfældighed, at han giver den ene og negter den anden. Lunet vil naturligvis især raade, jo mindre personligt et Forhold man stiller sig i til dem, der hjælpes, saaledes over for Tiggere. Naar menneskekærlige Mænd som James Mill og Erkebiskop Whately roste sig af, at de aldrig havde givet en Tigger noget, var det et rigtigt Princip, da det blev suppleret ved aktiv Hjælp til dem, hvis Trang man kendte, og over for hvem man derfor ogsaa kunde