Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
334 XXXV. Filantropiens Organisation. Slægten til Tilbagegang i Stedet for til Fremgang. Et Bureau- krati kan ikke have den rette Ansvarsfølelse; det kommer ikke i det personlige Forhold til de lidende. Desuden er det farligt at forøge Statens Magt; man skaber derved let Farer for den individuelle Frihed. En velgørende Despot bliver dog ved at være en Despot. Staten har blot den Opgave at sørge for Ret og Sikkerhed; i Staten kan ikke, som i Familien, Sympa- tien umiddelbart raade*). Hertil er at svare, at der næppe kan drages saa skarpe Grænser mellem Velgørenhed og Ret- færdighed, som den anførte Tankegang forudsætter. Den sande Velgørenhed er selv en Retfærdighedsakt, og det er derfor rigtigt, at den danske Grundlov (§ 84) anerkender, at den trængende har Ret til offentlig Understøttelse. Vel er Omsorg for Sikkerheden Statens mest elementære Opgave; men det udelukker ikke, at Staten kan træde hjælpende til med sin Organisation og sine Midler, hvor vigtige humane Formaal ikke kunne naas blot ved de frie Kræfters Virksomhed. Dersom vi paa egen Haand kunde sørge for vor Sikkerhed, vilde vi helst undvære Statsmagten; Grunden til, at vi kalde Staten til Hjælp, er paa alle Omraader væsentlig den samme: de frie Kræfters Utilstrækkelighed. Faren er ganske vist ogsaa overalt den samme: nemlig den, at det System og den Magt, der stilles paa Benene, skal brede sig for meget paa de egentlige For- maals Bekostning. Denne Fare existerer dog ogsaa, skønt naturligvis i mindre Grad, ved den organiserede frie Filan- tropi; den optræder i det hele, saa snart det umiddelbare Forhold mellem Giver og Modtager giver Plads for et middelbart. 3. Hvor Staten virker, staar Tvang altid i Baggrunden, og en systematisk Fremgangsmaade anvendes, som ikke altid lader de individuelle, faktiske Forhold komme til deres Ret. I stor Maalestok viste dette sig i England ved Virkningen af den fra Dronning Elisabeths Tid stammende ældre engelske Fattiglovgivning. Dels ved Administrationens Magelighed, dels ved den for stærke Centralisation og Tilbøjeligheden til at be- handle alle Tilfælde efter et abstrakt Skema, dels ved mang- lende Kontrol fra Skatteydernes Side opstod der de fordærve- ) Smign. Herbert Spencer: The man versus the state (London 1884), hvor denne Tankegang er gennemført i konsekvent Form.