Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

340 XXXVI. Folk og Stat. den fælles positive Moralitet (se I, 2), som i Forbindelse med de fælles Erindringer gør en Menneskegruppe til et Folk. 3. Til fuld og klar Bevidsthed kommer Nationalfølelsen først ved Sammenstødet med og Forargelsen over det fremmede. Det er en psykologisk Lov, at der maa en mere eller mindre stærk Kontrast til, for at en Bevidsthedstilstand skal faa sin bestemte udprægede Karakter. Historien viser da ogsaa, at Nationalfølelsen kun har kunnet virke forenende ved at virke sondrende: den har forenet ved den Bevidsthed om fælles Ejendommelighed, som især vaktes ved fælles Følelse af For- argelse, Foragt eller Fjendskab med det fremmede. Det er fra først af mere end en æstetisk Antipati, der virker. Alt fremmed og ukendt vækker paa primitive Trin Frygt eller Had, fordi det kan bringe Fare for Liv, Besiddelse og Frihed. Man sætter sig i hvert Tilfælde for en Sikkerheds Skyld i Forsvarstilstand. Men selv om Frygten bortfalder, vedligeholder Antipatien sig. Fra den nationale Selvfølelses Standpunkt fælder man en skarp Dom om det fremmede. Det er to etiske Systemer, som her i Kød og Blod staa over for hinanden, og en Mægling eller Forsoning kan kun ske gennem en historisk Udvikling, der medfører Fællesskab i Skæbne og Arbejde. Der hører længere Tids roligt Samliv til for at op- dage, at det fremmede har sin ejendommelige Værdi. Det er en Udvidelse af Sympatien og en Udvidelse af Forestillingerne, som maa gaa for sig*). Sin hele Brynde kan Nationalfølelsen kun have, hvor den fremtræder med Instinktets Styrke og Blindhed. Den har været en mægtig historisk Kraft. Den har gjort Historien til en stor Krigshistorie, men netop ved at volde Krigen har den virket sammenholdende og koncentrerende. Krigen med- fører de mest indgribende fælles Erfaringer for hele .Gruppen. Fælles Fare og Frygt, fælles Spænding og Haab, fælles Neder- lag og fælles Sejre, alt dette binder sammen med det stærkeste Kit. Og dertil kommer, at paa den instinktive National- følelses Trin staar alt paa ét Kort: det gælder i Kampen alle Livets Goder paa én Gang; besejres man, maa man være be- redt paa at miste Frihed, Ejendom, maaske Livet selv; ja *) Smlgn. Psykologi p. 196 og 345 f.