Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
346 XXXVII. Ret og Moral. Sind stemmer med den eller ikke. Muligheden af Tvang er Rettens ydre Kendemærke. Retsordenen kundgør sig ved fysisk Magts medens den moralske Verdensorden er en indre. Sanktionen er ved Retten en ydre, ved Moralen en indre. (Smign. IV, 5—6). b) Hermed hænger det nøje sammen, at Retten blot fordrer ydr e Handling. Sindelaget og Villien bryder den sig ikke om; dem kan den ikke ramme. For den rent etiske Vurdering kan derimod den ydre Handling ofte blive af for- svindende Betydning i Forhold til de Motiver, som have ført til den. Disse Motiver kunne være højst betænkelige, skønt den ydre Handling i og for sig ikke er fordærvelig; og de kunne være anerkendelsesværdige, skønt den ydre Handling er forkastelig. c) Derfor kan Retten ogsaa kun angaa saadanne Forhold, i hvilke det samme kan fordres af alle. De store indivi- duelle Forskelligheder træde mere frem i Sindelag og Motiver end i de ydre Handlinger. Mennesker af samme Folk ligne hverandre mere i deres Færd end i deres Tankegang. Hand- lingen er ikke saa individuel som Sindelaget. d) Og hvad der saaledes kan og maa fordres af alle, og som kan. gøres, ligegyldigt hvilke Motiverne ere, og derfor ogsaa kan fremtvinges ved Magt, — det kan kun være visse elementære etiske Handlinger, det vil sige, Handlinger, som gaa ud paa Opretholdelse af de aller mest nødvendige Be- tingelser for menneskeligt Samliv. Retten tenderer stedse — eller bør stedse tendere — mod et Minimum. Det ligger allerede deri, at Tvangen altid er et Onde og derfor, i Kraft af Velfærdsprincipet, bør indskrænkes til det mindst mulige, det uundværligste. Retten skal ved sine strenge Bestemmelser fastsætte de Grænser, ned under hvilke Menneskets Handlen ikke maa synke, men over hvilke den kan hæve sig saa højt den forniaar. 3. Retsordenen er en af Menneskene dels uvilkaarlig dels vilkaarlig til Veje bragt Naturorden. Skønt den er forskellig fra den etiske Orden, virker den dog som Forberedelse og Grund- lag for denne. Den øver dels en indirekte dels en direkte Op- dragelse. Indirekte virker den ved at kue alle Forsøg paa at sætte sig ud over de nødvendige Betingelser for menneskeligt Samliv.