Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXVII. Ret og Moral.
347
Derved hæmmes efter Haanden de Tendentser, som stride
mod disse Betingelser. Direkte opdrager den ved at afgive
en fast Ramme, inden for hvilken de frie Kræfter trygt kunne
røre sig. Den betinger en Følelse af Sikkerhed og Stadighed,
uden hvilken enhver højere Bestræbelse bliver umulig.
Men Sammenhængen mellem Ret og Moral er langt fra
udtømt hermed. Den Opgave at hævde Retten ved Magten
tilfalder naturlig dem, der raade for Samfundets samlede,
koncentrerede Magt. Den etiske Berettigelse og Nødvendighed
af denne Magtanvendelse beror paa, at det Heles Tarv staar
over den Enkeltes Lyster. Det er den samme Forudsætning,
som gælder for enhver Etik, der ikke hylder Øjebliksstand-
punktet eller det individualistiske Standpunkt. Det er en
etisk Opgave at hævde de Grundbetingelser, uden hvilke
Samfundslivet ikke kan bestaa og udvikle sig. Der maa nød-
vendigvis sættes Skranker for de enkelte Individers Trang til
at brede sig i Tilværelsen, dersom et Samfundsliv skal være
muligt. — Ikke blot ved. sine Virkninger, men ogsaa ved den
Foi’udsætning, hvorpaa den bygger, faar den ved Magt hævdede
Ret altsaa en etisk Karakter.
Trods den stadige Mulighed for en Konflikt mellem Ret
og Moral, er Retten dog stedse etisk betinget og Retsordenen
en Del af den etiske Orden. Netop dette er det, som giver
en saadan Konflikt dens tragiske Karakter. Det er et Sammen-
stød af etiske Magter, eller rettere af Magter, der hver for
sig maa gøre Fordring paa etisk Myndighed — ti naar der
finder et Sammenstød Sted, maa en af Parterne have mistet
sin etiske Karakter. Hvilken af dem der i det enkelte Til-
fælde har forskertset sin Myndighed, det er netop det store
Spørgsmaal. Er det min Samvittighed, som, naar den strider
mod en gældende Ret, blot er et Hjernespind, eller er det
Lovbuddet, som naar det strider mod min Samvittigheds klare
Udsagn, blot er en vilkaarlig og uforsvarlig Fordring? Den
sidste Afgørelse vil i alle Tilfælde ligge i den Enkeltes Sam-
vittighed; ti Samvittigheden dømmer alt, ogsaa sig selv (IV, 3).
Vælger jeg at bøje mig for den positive Ret, maa jeg lige saa
vel kunne forsvare det for min Samvittighed, som hvis jeg
vælger at bryde den positive Ret.