Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
350 XXXVII. Ret og Moral. Orden og fast Organisation kunne godt være etiske Fornøden- heder, fordi de ogsaa ere egoistiske Fornødenheder. De faa etisk Værdi ved det, der kan udfolde sig paa Grundlag af dem, og de udspringe af Velfærdsprincipet lige som alle etiske Fordringer. Hvad dernæst Muligheden af en Konflikt angaar, er der intet underligt i, at en saadan kan opstaa, da de rent elemen- tære etiske Fordringer nødvendigvis maa være rummeligere og lavere end de højere Fordringer, der ikke kunne hævdes ved ydre Magt. Min Pligt sætter snevrere Grænser for min Handlefrihed end min juridiske Ret. Retten er, som tidligere (2) bemærket mere universel end Pligten, og den etiske Be- rettigelse (smign. VIII, 1) falder ikke sammen med den juridiske Berettigelse. Bliver jeg staaende paa det juridiske Standpunkt og skyder de strengere etiske Fordringer til Side, er det intet Under, at en Konflikt opstaar. — At den lavere Kreds af Rettigheder maa existere, betinges ved, at der ellers vilde opstaa værre Ulemper end de, der følge med en Konflikt mellem Ret og Moral. Kreditor kan benytte sig af Loven til umenneskelig Adfærd mod Debitor; men dersom der ikke her gjaldt haarde Bestemmelser, vilde Letsindighed i at laane og fortære fostres, da man kunde stole paa stedse at beholde noget tilbage. En saadan uetisk Adfærd fra Debitors Side vilde der være langt større Fristelse til, end der er til umenneske- lig Benyttelse af Kreditors juridiske Ret. Naturligvis bør Be- stemmelserne ikke være haardere end strengt nødvendigt, og der er vel ikke Spørgsmaal om, at der her som paa saa mange andre Punkter er store Fremskridt i Humanitet endnu at gøre. Vel gør Retten ikke Regning paa mere end Legalitet,, ydre Overensstemmelse med de gældende Love. Men intet Retssamfund kan i Virkeligheden bestaa, naar ikke andre end rent egoistiske Motiver føre til Lydighed mod Retsordenen. Skal Retsordenen være mere end en ordnet Krigstilstand, maa den have sit subjektive Grundlag i mere end den blotte Egen- interesse*). Og dette vil den faa, naar den svarer til sit Formaal, at værne og frede om Livets Udvikling i de forskellige ') Smlgn. »Om Grundlaget for den humane Etik«, p. 56 ff.