Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXVII. Ret og Moral.
351
Retninger. Menneskene ville da se op til Retsordenen som
Betingelsen for de største Goder. Den vil indgyde dem ikke blot
Frygt og Afhængighedsfølelse, men ogsaa Taknemlighed og
Beundring. De ville i den se en Ramme, inden for hvilken alt
hvad de ønske og tilstræbe trygt kan udvikle sig, og selv
naar de indse Nødvendigheden af at kriticere og ændre den,
ja maaske endog helt bryde med det Spor, paa hvilket den
er kommen ind, saa er det, fordi de ville gøre den bedre i
Stand til at udføre sit Hverv inden for den etiske Verden.
Det kan under Tiden netop være etisk Pligt at gøre hen-
synsløs Brug af den Ret, man besidder efter den gældende
Orden, for derved at hævde dennes Gyldighed og rette For-
staaelse og fremme Ærbødigheden for de enkelte Individers
Frihed og Selvstændighed. Kampen for Retten er Kamp for
et af Menneskelivets vigtigste Goder, om end Jhering*)
gaar for vidt, naar han paastaar, at af de to Bud: »gør ikke
Uret!« og »taal ikke Uret!« er det sidste det vigtigste. Det
betegnede et stort etisk Fremskridt, da den Sætning første
Gang opstilledes, at det er bedre at lide Uret end et gøre
Uret (se XII, 2). Jlierings Paastand er kun rigtig, hvor man
af Magelighed og Ligegyldighed finder sig i Uretten, eller
hvor man har mistet Blikket for Rettens praktiske Betydning
for det menneskelige Liv.
5. Der er to Hovedpunkter i Rettens Udviklingshistorie,
som ere af særlig Interesse i etisk Henseende. Det ene
angaar den Myndighed, som fastsætter og hævder Retten, det
andet det Subjekt, som besidder Retten, eller som skal fyldest-
gøre Rettens Fordring.
a) Saa længe Retten endnu ikke udsondres fra Sæd og
Skik, men indeholdes i disse i nøje Forening med Moral og
Religion, kan den ikke formuleres i klare og bestemte Sæt-
ninger. Vejen staar aaben for megen Vilkaarlighed og Til-
fældighed. Det er derfor et stort Fremskridt, naar den i
Samfundet raadende Magt vedkender sig bestemte Sæt-
ninger som Norm for sin Optræden. Magten, underlægger
sig derved en højere Lov og kan nu vui’deres efter, hvor vidt
den fyldestgør denne Lov. Den kan maales med en Alen, den
*) Kampen for Retten. Dansk Overs. p. 48 ff.