Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXXVII. Ret og Moral. 351 Retninger. Menneskene ville da se op til Retsordenen som Betingelsen for de største Goder. Den vil indgyde dem ikke blot Frygt og Afhængighedsfølelse, men ogsaa Taknemlighed og Beundring. De ville i den se en Ramme, inden for hvilken alt hvad de ønske og tilstræbe trygt kan udvikle sig, og selv naar de indse Nødvendigheden af at kriticere og ændre den, ja maaske endog helt bryde med det Spor, paa hvilket den er kommen ind, saa er det, fordi de ville gøre den bedre i Stand til at udføre sit Hverv inden for den etiske Verden. Det kan under Tiden netop være etisk Pligt at gøre hen- synsløs Brug af den Ret, man besidder efter den gældende Orden, for derved at hævde dennes Gyldighed og rette For- staaelse og fremme Ærbødigheden for de enkelte Individers Frihed og Selvstændighed. Kampen for Retten er Kamp for et af Menneskelivets vigtigste Goder, om end Jhering*) gaar for vidt, naar han paastaar, at af de to Bud: »gør ikke Uret!« og »taal ikke Uret!« er det sidste det vigtigste. Det betegnede et stort etisk Fremskridt, da den Sætning første Gang opstilledes, at det er bedre at lide Uret end et gøre Uret (se XII, 2). Jlierings Paastand er kun rigtig, hvor man af Magelighed og Ligegyldighed finder sig i Uretten, eller hvor man har mistet Blikket for Rettens praktiske Betydning for det menneskelige Liv. 5. Der er to Hovedpunkter i Rettens Udviklingshistorie, som ere af særlig Interesse i etisk Henseende. Det ene angaar den Myndighed, som fastsætter og hævder Retten, det andet det Subjekt, som besidder Retten, eller som skal fyldest- gøre Rettens Fordring. a) Saa længe Retten endnu ikke udsondres fra Sæd og Skik, men indeholdes i disse i nøje Forening med Moral og Religion, kan den ikke formuleres i klare og bestemte Sæt- ninger. Vejen staar aaben for megen Vilkaarlighed og Til- fældighed. Det er derfor et stort Fremskridt, naar den i Samfundet raadende Magt vedkender sig bestemte Sæt- ninger som Norm for sin Optræden. Magten, underlægger sig derved en højere Lov og kan nu vui’deres efter, hvor vidt den fyldestgør denne Lov. Den kan maales med en Alen, den *) Kampen for Retten. Dansk Overs. p. 48 ff.