Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXXVII. Ret og Moral. 355 Strenghed, som de Enkelte hver for sig vel vogte sig for at anvende i deres Selvkritik*). Lige som Retsordenen saaledes bør ogsaa den offentlige Mening indskrænkes til et nødvendigt Minimum. Den er mere nærgaaende end Retten, idet den ogsaa bedømmer Karakteren; men desuagtet raader den ikke over de grundige Metoder, der staa til Retsordenens Tjeneste, naar det gælder om at belyse en Handlings Natur. Karakteren er vanskeligere at bedømme end den ydre Handling. Villiens Udviklingsgang vil altid være mere eller mindre skjult for de uden for staaende. Den offentlige Mening er alligevel ikke tilbøjelig til at erkende sine Skranker; den tiltror sig let Alvidenhed og bliver intole- rant. Den skærer alle over én Kam. Den beherskes ofte af Stands-, Race-, Parti- og Religionsfordomme. Men trods alt dette spiller den en vigtig Rolle baade over for Samfunds- magten og over for de enkelte Individer. Den er paa sin Vis, lige som Retsordenen, en Art Naturorden, som sætter Skranker og Betingelser. Den øver en Kontrol, som ikke kan undværes. Men lige som Retsordenen tilsidst udspringer af Folkets Retsfølelse og kun bestaar ved Sammenhængen med denne, saaledes er det ogsaa af største Betydning, at den offentlige Menings Strøm faar Tilløb fra den alvorlige Overbevisning hos de Enkelte, saa at den ikke bliver flygtig og overfladisk. Og langt hyppigere end der indtræder Konflikt mellem Ret og Moral, vil der indtræde Konflikt mellem den offentlige Mening og den Enkeltes Samvittighed. Det var især Frygt for, at den offentlige Menings voxende Magt skulde blive farlig for Karakterens Selvstændighed, der i sin Tid førte Stuart Mill til at skrive sin Bog »Om Friheden«. Men den Løsning, han gav af Spørgsmaalet, var, som jeg oven for (VIII, 5) har søgt at vise, uheldig. Man kan ikke give Mill Ret i, at Individets indre Selvudvikling kun ved- kommer det selv og ikke andre. Der gives ikke den Karakter- egenskab hos et Menneske, som ikke kan faa Betydning for hans Forhold til andre og for hans Stilling i Samfundet. Og man vil heller ikke kunne hindre de andre i at anstille en Vurde- *) Smlgn. Rii me lin: Ueber den Zusammenhang der sittlichen und intellectuellen Bildung. (Reden und Aufsätze. Neue Folge), p. 24. 23'