Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXVII. Ret og Moral.
355
Strenghed, som de Enkelte hver for sig vel vogte sig for at
anvende i deres Selvkritik*).
Lige som Retsordenen saaledes bør ogsaa den offentlige
Mening indskrænkes til et nødvendigt Minimum. Den er mere
nærgaaende end Retten, idet den ogsaa bedømmer Karakteren;
men desuagtet raader den ikke over de grundige Metoder,
der staa til Retsordenens Tjeneste, naar det gælder om at
belyse en Handlings Natur. Karakteren er vanskeligere at
bedømme end den ydre Handling. Villiens Udviklingsgang vil
altid være mere eller mindre skjult for de uden for staaende.
Den offentlige Mening er alligevel ikke tilbøjelig til at erkende
sine Skranker; den tiltror sig let Alvidenhed og bliver intole-
rant. Den skærer alle over én Kam. Den beherskes ofte af
Stands-, Race-, Parti- og Religionsfordomme. Men trods alt
dette spiller den en vigtig Rolle baade over for Samfunds-
magten og over for de enkelte Individer. Den er paa sin
Vis, lige som Retsordenen, en Art Naturorden, som sætter
Skranker og Betingelser. Den øver en Kontrol, som ikke
kan undværes. Men lige som Retsordenen tilsidst udspringer
af Folkets Retsfølelse og kun bestaar ved Sammenhængen
med denne, saaledes er det ogsaa af største Betydning, at
den offentlige Menings Strøm faar Tilløb fra den alvorlige
Overbevisning hos de Enkelte, saa at den ikke bliver flygtig
og overfladisk. Og langt hyppigere end der indtræder Konflikt
mellem Ret og Moral, vil der indtræde Konflikt mellem den
offentlige Mening og den Enkeltes Samvittighed.
Det var især Frygt for, at den offentlige Menings voxende
Magt skulde blive farlig for Karakterens Selvstændighed, der
i sin Tid førte Stuart Mill til at skrive sin Bog »Om Friheden«.
Men den Løsning, han gav af Spørgsmaalet, var, som jeg
oven for (VIII, 5) har søgt at vise, uheldig. Man kan ikke
give Mill Ret i, at Individets indre Selvudvikling kun ved-
kommer det selv og ikke andre. Der gives ikke den Karakter-
egenskab hos et Menneske, som ikke kan faa Betydning for
hans Forhold til andre og for hans Stilling i Samfundet. Og
man vil heller ikke kunne hindre de andre i at anstille en Vurde-
*) Smlgn. Rii me lin: Ueber den Zusammenhang der sittlichen
und intellectuellen Bildung. (Reden und Aufsätze. Neue
Folge), p. 24.
23'