Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXXVIII. Statens etiske Betydning. 359 ■et Slags mystisk Liv uden for eller over dens Borgere. Men Staten lever kun i sine Borgere. Den aandelige og fysiske Magt, som Staten raader over, er den, som dens Borgere for- maa at yde: de Tanker og Følelser, den Kraft, som de be- sidde. Den Sædelighed, som er i Staten, maa være i dens Borgere. Eller kunde maaske en sædelig Stat bestaa af usædelige Borgere? Det er vel lige saa umuligt, som at en Stat kan kaldes kristelig, naar den ikke bestaar af troende Kristne. Den omtalte Opfattelse passer bedst paa det Udviklings- trin, hvor en Modsætning mellem Statsmagt og individuel Frihed endnu ikke gør sig gældende, — hvor Forskellen mellem Ret, Moral, Sæd og Skik endnu ikke er opstaaet. De etiske Fore- stillinger ses her ikke som frembragte af det enkelte Individ; de ere Bestanddele af en ærværdig Ovei'levering, som de Enkelte føle sig afhængige af og bøje sig for. Men hos de civiliserede Nationer suppleres og kontrolleres denne instinktmæssige Til- slutning til det overleverede ved den offentlige Kritik, og de enkelte Individer forholde sig ikke blot modtagende, men virke aktivt tilbage paa Statslivet. Ved at tillægge Staten direkte etisk Myndighed nødes man i Virkeligheden tilsidst til at appellere til den fysiske Magt. Statsmagten kan ikke lade det komme an paa, om Individet føler sig overbevist om dens etiske Berettigelse. Den bruger da sine skarpe Midler, og »den sædelige Idés Virkeliggørelse« rykker da frem med Politi og Kanoner. Den overspændte Etik afslører sig som forklædt Fysik. 3. Man har nu netop fundet Statens Væsen i den blotte Magt. Det er især Skeptikere og Pessimister, som betone dette Moment i Statens Begreb. Thomas Hobbes opfattede Staten som den ubetingede Villie, over for hvilken de Enkelte opgive deres individuelle Villie, for at Fred og Sikkerhed kan herske. Schopenhauer betegnede Staten som en Tvangs- anstalt, hvis eneste Øjemed er at beskytte de Enkelte med hverandre indbyrdes og hele Samfundet mod ydre Fjender. Taine finder som den egentlige Kærne bag det hele Stats- maskineri »Gendarmen i Vaaben mod. den Vilde, den. Røver og den Afsindige, som Enhver af os skjuler i sit Hjertes