Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXVIII. Statens etiske Betydning.
359
■et Slags mystisk Liv uden for eller over dens Borgere. Men
Staten lever kun i sine Borgere. Den aandelige og fysiske
Magt, som Staten raader over, er den, som dens Borgere for-
maa at yde: de Tanker og Følelser, den Kraft, som de be-
sidde. Den Sædelighed, som er i Staten, maa være i dens
Borgere. Eller kunde maaske en sædelig Stat bestaa af
usædelige Borgere? Det er vel lige saa umuligt, som at en
Stat kan kaldes kristelig, naar den ikke bestaar af troende
Kristne.
Den omtalte Opfattelse passer bedst paa det Udviklings-
trin, hvor en Modsætning mellem Statsmagt og individuel Frihed
endnu ikke gør sig gældende, — hvor Forskellen mellem Ret,
Moral, Sæd og Skik endnu ikke er opstaaet. De etiske Fore-
stillinger ses her ikke som frembragte af det enkelte Individ; de
ere Bestanddele af en ærværdig Ovei'levering, som de Enkelte
føle sig afhængige af og bøje sig for. Men hos de civiliserede
Nationer suppleres og kontrolleres denne instinktmæssige Til-
slutning til det overleverede ved den offentlige Kritik, og de
enkelte Individer forholde sig ikke blot modtagende, men virke
aktivt tilbage paa Statslivet.
Ved at tillægge Staten direkte etisk Myndighed nødes
man i Virkeligheden tilsidst til at appellere til den fysiske
Magt. Statsmagten kan ikke lade det komme an paa, om
Individet føler sig overbevist om dens etiske Berettigelse.
Den bruger da sine skarpe Midler, og »den sædelige Idés
Virkeliggørelse« rykker da frem med Politi og Kanoner. Den
overspændte Etik afslører sig som forklædt Fysik.
3. Man har nu netop fundet Statens Væsen i den blotte
Magt. Det er især Skeptikere og Pessimister, som betone
dette Moment i Statens Begreb. Thomas Hobbes opfattede
Staten som den ubetingede Villie, over for hvilken de Enkelte
opgive deres individuelle Villie, for at Fred og Sikkerhed kan
herske. Schopenhauer betegnede Staten som en Tvangs-
anstalt, hvis eneste Øjemed er at beskytte de Enkelte med
hverandre indbyrdes og hele Samfundet mod ydre Fjender.
Taine finder som den egentlige Kærne bag det hele Stats-
maskineri »Gendarmen i Vaaben mod. den Vilde, den. Røver
og den Afsindige, som Enhver af os skjuler i sit Hjertes