Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

360 XXXVIII. Statens etiske Betydning. Inderste, slumrende eller lænkede, men endnu stedse le- vende« *). Denne Opfattelse kan ikke blot beraabe sig paa, at Statens sidste Middel stedse er Magtanvendelse, men ogsaa derpaa, at de fleste Stater historisk ere gi’undlagte ved Erobring. Ved Sværdet er Staten bleven til, og ved Sværdet bestaar den. Men det har dog stedse vist sig, at den blotte Magt er for usikkert et Baand. De ved Erobring gi’undlagte Riger vandt først Fasthed, da der kunde danne sig fælles Skikke, Livsformer og Traditioner. Gennem fælles Skæbne og Virksomhed voxe de sammenbragte Menneskegrupper sig sammen til et Folk. (Smign. XXXVI, 2). Ved den blotte Magt kan man samle en Flok; men en virkelig Stat forud- sætter, at der er et Folk. Hvor Statsmagt og Folkeliv gaa i helt forskellige Retninger, er der en ustadig Ligevægt til Stede, og et lille Stød kan være nok til at kuldkaste det hele. Den blotte Magt kan hævde Sikkerheden og Enheden i Folket. Ingen knyr, og Ingen forlader Geleddet. Men Sikker- hed og Enhed ere kun Goder, for saa vidt som de ere Be- tingelser for en fri og tryg Udfoldelse af Folkelivet. Man maa her vogte sig for at gøre Midlet til Formaal. Jo mere man lader Sikkerhedsmidlerne brede sig, jo flere Poster man opstiller for at forebygge Farer og Ulykker, des mere hindrer man den frie Bevægelse, som maaske ad sin egen Vej vilde kunne føre til at holde Ulykkerne borte. En nervøs Stirren mod mulige Farer kan ødelægge hele Livet i Folket, lige som det enkelte Individ kan hindres i at leve af Frygt for Døden. Der kan naturligvis være Tider for Folket, hvor det særlig eller udelukkende bør være optaget af at sørge for sin Sikker- hed og sin Enhed. Men det er urigtigt at finde Statens Væsen udtømt i den Rolle, den i saadanne Tider er nødt til at spille. Centralisationen og den voldsomme Sammenslutning er en Kraftanstrengelse, der kan være nødvendig og gavnlig, men ) Hobbes: De cive V, 9, — Schopenhauer: Die beiden Grundprobleme der Ethik. 2 Aufi. p. 217. — Taine: L’ancien régime. p. 316.