Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXVIII. Statens etiske Betydning. 361 som ved at blive stadig og ubegrænset vilde kvæle al naturlig og selvstændig Udvikling*). Desuden kan og skal Magten ikke være blind. Den maa ledes af Regler og Principer, og disse kunne ikke hentes fra Magten selv, men maa udledes af de Formaal, Magten skal værne om. Hvad Magten kan frembringe, Sikkerhed og En- hed, er kun Middel for højere Formaal, som Magten ikke kan frembringe, men som den frie Udvikling frembringer, og som Magten først da kan træde i Forhold til. Af den blotte Magt kan hverken Kulturen eller Retten udledes. 4. Baade naar man opfatter Staten som umiddelbar Aabenbaring af det godes Idé, og naar man opfatter den som den over alle og alt raadende Magt, lægger man Hovedvægten paa Enheden i Staten ’ og gør den til Et og Alt. Over for saadanne Opfattelser gøres det med Rette gældende, at det virkelig levende i Staten dog er de enkelte Individer. En- heden bestaar i deres Fællesskab og Sammenslutning, men er kun en Form, hvis Betydning beror paa det Indhold, hvoraf den fyldes. Det kunde da endog synes, at man maa lægge de levende Bestanddele, Elementerne, de enkelte Individer til Grund ved Betragtningen af Statens Væsen og opfatte Staten som betinget ved deres Sammenslutning. Enheden bliver da ikke oprindelig, men afledet. Vi komme herved til den individualistiske Opfattelse^ i Følge hvilken Staten beror paa en Overenskomst eller Kontrakt mellem de enkelte Individer. Denne Teori har man ofte gjort Uret ved at antage, at dens Mening nødvendigvis maatte være, at Staten historisk var opstaaet ved en Kontrakt. Det er i hvert Tilfælde ikke *) Det aandelige Liv i det moderne Tyskland bærer tydelige Spor af Mislighederne ved en saadan stadig Stirren paa Sikkerheden og Enheden og den deraf følgende Magtkoncentration. Det er lige saa nedslaaende, naar et Folk i længere Tid skal leve blot for sin Sikkerhed, som naar et Individ skal leve blot for sin Sundhed. Karakterernes Selvstændighed og dermed de højere og ædlere Former for etisk Liv lide under Magtkoncentrationen og Diciplinen. Man hører i denne Henseende enslydende Klager fra forskellige Iagttagere af det nyeste tyske Aandsliv. Smign. Lagarde: Deutsche Schriften. Göttingen 1886. p. 108. 203 o. fl. — Steinthal: Allgemeine Ethik. Berlin 1885. p. 154. — G. Brandes: Berlin, p. 436 ff.