Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

362 XXXVIII. Statens etiske Betydning. alle individualistiske Statsteoretikeres Mening*). Teorien bruger Begrebet Kontrakt for at tydeliggøre, hvorledes Statssamfundet skulde være, ordnet, hvis det svarede tiJ sit Ideal. Man bruger det altsaa som en Maalestok ved Vurderingen af den virkelige Stat, ikke som Middel til Forklaring af den virkelige Stats historiske Opstaaen. Den fuldkomne Stat — mensr man — vilde være en saadan, hvor alt var indrettet saaledes, som de enkelte Individer ved fri Overenskomst kunde ønske det, — saaledes altsaa, at der var taget Hensyn til alles Interesser, for saa vidt de kunde bringes i Harmoni med hverandre. Hvad man kan efterspore om den historiske Udvikling af For- holdet mellem Stat og Individ, giver heller ikke den Forestilling, at Staten historisk opstaar ved Sammenslutning af selvstændige Individer. Afset fra Erobringer, som jo allerede forudsætte Stater givne, synes Statsdannelsen at være gaaet for sig ved Sammensmeltning af Flokke, Grupper eller enkelte Familier, under Tiden vel ogsaa ved simpel Væxt og Udvikling inden for en og samme Familie. Om enkelte selvstændige Individer er der paa tidligere Trin egentlig ikke Tale; de betragtes kun som Dele af Familien eller Stammen. Men under den historiske Udvikling foregaar der en Opløsning eller »Søndergnidning« af de oprindelige Grupper. Individet emanciperes successivt. Frihedsprincipet arbejder sig langsomt frem. (Smign. XXTTT). Denne Emancipationsproces træder tydeligere og tydeligere frem, naar man gaar fra Øst til Vest: den er mindre frem- trædende i Asien, hvor f. Ex. de indiske Landsbysamfund have holdt sig til den Dag i Dag, end i Europa, og mindre fremtrædende i det østlige Europa (de slaviske Lande) end i det vestlige (England og Frankrig)**). En gennemført indivi- dualistisk Opfattelse tænker sig denne Emancipationsproces fuldendt og maaler de historisk givne Statsformer efter den Grad, i hvilken de nærme sig til dette Ideal. ) Hverken Hobbes (hos hvem Kontraktteorien paa en mærkelig' Maade kombineres med Magtteorien), Pufendorf, Rousseau eller Fichte have denne Mening. Anderledes synes det at forholde sig hvad G r o t i u s og1 Locke angaar. ) Henry Maine: Ancient Law. p. 311. — Early History of Institutions, p. 386 f.