Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXVIII. Statens etiske Betydning. 367 det ikke er nogen skabende Akt. Hvad der vælges, var til forud, men gaar nu over i en fastere og besterntere Form. 6. Den Sætning, at Staten ikke er produktiv, gælder dog kun med Hensyn til Livets Indhold. Sin Produktivitet udfolder Staten dér, hvor det gælder om at ordne dette Indhold i Rettens Form. Her stilles der til enhver Tid en Række betydningsfulde Opgaver, ved hvis Behandling Statsmandens Genialitet skal vise sig. Den store Statsmands Begavelse danner et Sidestykke til den store Religionsstifters. Heller ikke dennes Betydning ligger jo (smign. XXXII, 1—2) i, at han frembringer helt nye Tanker, men deri, at han paa ejendommelig Maade »fortætter« aandelige Elementer og Kræfter, som i Forvejen røre sig. Den store Statsmand er den, der med genialt og sympatisk Blik opdager de nye Livs- spirer i Folket og — direkte eller indirekte — yder dem den Hjælp og Støtte, de behøve. Naar Egoisme og Ærgerrighed ikke sløve hans Blik, ved han, at han ikke formaar andet end at fremhjælpe, hvad der uden ham er spiret frem. Hans Produktivitet bestaar i at finde Form og Midler, hvorigennem denne Hjælp kan ydes. — Denne Opgave vil væsentlig lettes, hvor der hersker politisk Frihed. Der kommer et inderligere Forhold mellem Staten og det frie Samfund, mellem Livets Form og Livets Indhold, naar Folket gennem sine Repræsen- tanter deltager i Afgørelsen af, hvorledes Statsmagten skal anvendes. Først ved den politiske Frihed bliver Staten virkelig det organiserede Folk. Gneist, som paa en saa grundig og interessant Maade har skildret Selvstyrelsens Udvikling og Organisation i Eng- land, betragter hele den nyere sociale og politiske Bevægelse (for Englands Vedkommende fra den første Parlamentsreform af) som en stor Opløsningsproces. Samfundet — mener han — har trængt sig ind. i Staten og bemægtiget sig dens Magt foi sine Interesser. Hvorlødcs lian opfatter I orholdøt nællsin dot frie Samfund og Staten, kan ses af følgende Udtalelse: »Hvad Striden mellem Pligter og Drifter betyder i den Enkeltes Liv, det betyder i Folkenes Liv den evige Kamp mellem Stat og Samfund«*). Men selv om man, mød Grnøist, vsd Sam— Das Selfgovernment in England. 3 Aufl. p. 1017.