Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

370 XXXVIII. Statens etiske Betydning. et af de vigtigste Midler til at bedømme en Stats Ud- viklingstrin. Den fulde Harmoni mellem Stat og Folk, Magt og Frihed, Enhed og Mangfoldighed, er et meget fjernt Maal. I Virke- ligheden er enhver Stat en Nødstat, svarer kun højst ufuld- komment til sit Begreb. — Paa den ene Side optræder Magten endnu stedse paa mere eller mindre brutal Maade. At øve Magt er forbundet med alt for stor Tilfredsstillelse for den menneskelige Egoisme, til at Misbrug ikke skulde indfinde sig. Dertil komme Frygt og blind Selvopholdelsestrang, som kunne føre Statsmagten til at brede sig paa Bekostning af de Formaal, den skulde tjene. Der vil endnu behøves en lang Ud- viklingsgang, inden vi komme saa vidt, at Tvang kun anvendes, hvor den i Kraft af Velfærdsprincipet er aldeles nødvendig. — Paa den anden Side ytrer — ikke sjelden foranlediget ved Stats- magtens Overgreb — Friheden sig ofte som Vilkaarlighed, Kritik - syge, Mistænksomhed og egoistisk Individualisme. — Disse to Extremer udæske gensidig hinanden. Der maa snart gøres Front til den ene Side, snart til den anden Side, for at Ud- viklingen gennem rytmiske Svingninger langsomt kan føre os frem i Retning af det angivne Maal. XXXIX. Statens straffende Myndighed. 1. Historisk har Straffen udviklet sig af Hævn- eller Gengældelsesinstinktet. I sin simpleste Form ytrer dette In- stinkt sig ved en Bevægelse, som er rettet mod den Kant, fra hvilken man har modtaget et stærkt og smerteligt Indtryk. Man farer løs mod den virkelige eller formentlige Angriber. Dette Instinkt er dels en. særegen Form for Selvopholdelses- instinktet, for saa vidt som den reagerende Bevægelse fører til at skaffe Aarsagen til Smerte bort, dels hænger det sammen med den Trang til Bevægelse, til at faa Luft, som følger med enhver ophidset Bevidsthedstilstand. Det virker blindt. Det