Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
372 XXXIX. Statens straffende Myndighed.
den gamle Familieorganisation endnu raader, som i Albanien,
raader ogsaa denne Betragtningsmaade endnu. Albaneseren
modtager derfor ikke den fremmede, før han ved Forespørgsel
har forvisset sig om, at der ikke er Blod mellem deres Slægter.
I Middelalderen havde Gildebrødre den Forpligtelse at hævne
hverandre og bøde for hverandre, som forhen Medlemmer af
samme Slægt havde. »Alls skulle bære dßt«, siger ot gammel
Gildestatut, »naar én forser sig, og alle lide det samme«.
Det skyldes den fremskridende Emancipation og Individualise-
ring, at efter Haanden Forestillingen om Skyldens Begrænsning
til det enkelte Individ udvikler sig*).
Lige saa lidt som man oprindelig skelnede mellem det
handlende Individ og hele hans Slægt, lige saa lidt skelnede
man mellem den ydre Handling og den Villie, som lagde sig
for Dagen i den. Man holdt sig til Handlingens Virkning.
Hævninstinktet giver sig ikke Tid til at sætte sig ind i den
handlendes Tilstand; det mangler desuden ogsaa Evne dertil.
Man holder sig til det Faktum, at der er udgaaet en smertende
Virkning fra liam, at han er et Væsen, dør voldør Smertsj
andet bryder man sig ikke om at vide om ham. — Man
skelner ikke mellem forsætlige og uforsætlige Forulempelser,
mellem den Skade, der voldes med velberaad Hu (dolus), og
den, der skyldes Ligegyldighed og Forsømmelighed (culpa).
Det ufrivillige og det villede Mord besmittede i lige høj Grad.
Og man straffer — endnu i Middelalderen og senere — Dyr
lige saa vel som Mennesker!**).
At Hævnen avlede ny Hævn til Gengæld, saa at der ind-
lededes en endeløs Række af Aktioner og Reaktioner mellem
Slægterne, — at det hele Samfund led under denne Strid, —
at Raahed og Grusomhed næredes i Sindene, — kom ikke i
Betragtning, hvor det ubetinget bydende Instinkt raadede.
3. Naar den Erkendelse opstaar, at de stridende Individer
og Slægter høre til ét Samfund, som lider ved deres Strid,
*) Smign. herom Spencer: Political Institutions, p. 549 ff. __
Post: Die Grundlagen des Rechts, p. 354 ff. — L. Brentano:
Die Arbeitergilden. I, p. 2. — R. Keyser: Efterladte
Skrifter. II, p. 359.
) Post anf. Skr. p. 356 ff. — Fustel de Coulanges: La
cité antique. 4 éd. p. 108.