Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIX. Statens straffende Myndighed. 373 og naar de tillige selv føle Ulemperne ved de endeløse Hævn- kampe, kan det før omtalte Mellemrum indtræde. Der bliver Mulighed for Mægling, og en Overvejelse anstilles, før der skrides til Gengældelsesakten. De første Domstole vare Mæg- lingsdomstole. Var den skyldige udfunden, og kunde man ikke bringe Forlig til Veje, blev han overladt til den for- ulempedes Hævn, enten uden videre eller paa visse Betingelser. Formaaede den forulempede ikke selv at hævne sig, hjalp Samfundet ham dermed. — Det næste Skridt er, at Samfundet selv tager hele Gengældelsen i sin Haand. Det maa da raade over tilstrækkelig fysisk Magt baade til at holde Hævninstinktet tilbage, og til at udføre Dommen. Denne Magt falder naturlig sammen med den, der opbydes mod ydre Fjender, saa at den retshaandhævende og den forsvarende Myndighed komme til at hvile i samme Haand*). Nu kunde en Strid for Retten med Grunde og Vidnesbyrd afløse Striden med blanke Vaaben. Den hele Sag blev nu betragtet fra et højere Stade. Det kom til at gækle om noget mere end blot Tilfredsstillelse af indivi- duelle Instinkter. Samfundet vil bevare sin Fred og sin Sikkerhed, en af dets første Livsbetingelser, og for dette Hensyn maa baade den forulempede og den forulempende, baade Hævner og Angriber bøje sig. Der kommer nu Straffe ved- tægter og Straffelove, som regulere Gengældelsen. I Stedet for den blinde Hast, hvormed Hævnen fuld- byrdedes, saa længe Instinktet raadede, træder nu en Afvejen af de Omstændigheder, under hvilke Forulempelsen er øvet, og en Udmaalen af den Grad af Lidelse, der paaføres For- ulemperen. Sslv om denne Ijdmaaling endnu foietages paa vel udvortes Vis, saa at man fordrer Øje for Øje og Tand for Tand, er det dog et Fremskridt i Forhold til det Raseri, der ikke kendte anden Grænse end egen Udmattelse eller Ofrets Tilintetgørelse. En Mildnelse indtræder allerede ved, at Hævnen er bleven kollektiv i Stedet for individuel. Vel kan den kollektive Hævn rase lige saa vildt som den indivi- duelle. Afset fra saadanne Tilfælde, hvor Magthaverne be- *) Maine: Early Law and Custom, p. 170 ff. — Spencer: Political Institutions, p. 618 f. — Post: Die Grundlagen des Rechts, p. 401 ff.