Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXIX. Statens straffende Myndighed. 379 en Afviser, der skal hindre en fortsat Udvikling paa dette Punkt. Denne Side af Straffen, som med Urette er stillet i første Linie i Straffetrusels- og Afskrækkelsesteorierne, slutter sig naturlig til det oven for angivne Hovedformaal med Straffen. Ti Bruddet.paa Retsordenen er ikke en Handling, som kun virker paa et enkelt Punkt. Som ethvert Indgreb i en ind- viklet og sammensat Helhed har det Virkninger, der brede sig til alle Sider, og Retsordenen er kun hævdet og genoprettet, naar der tillige er advaret og skrækket mod at gaa i det af Overtræderen traadte Spor. Som tidligere antydet behøver dette Hensyn ikke at medføre nogen særegen Skærpelse af Straffen, da Straffens Uundgaaelighed er af større Virkning end dens Strenghed*). — Der raades ved Anvendelsen af Straf ogsaa Bod paa den Følelse af Usikkerhed og Uro, som naturlig opstaar, naar Retsordenen overtrædes. Staten gør ved Straffen sit til, at man kan betragte Retsordenen som en fast Naturorden. Jo fjernere Straffen er fra sit Ideal, des mere brede de sekundære Formaal sig paa Hovedformaalets Bekostning, og des mere bliver derved det Individ, der straffes, behandlet som Middel, tilsidst maaske som blot Middel for hvad der menes at være Samfundets Tarv. Herved overses en meget vigtig Omstændighed. Det Individ, der bryder Retsordenen, er selv blevet til og liar udviklet sig inden for Samfundet. Dets Karakter og hele Tænkemaade er for en stor Del be- stemt ved den Aand, der raadede i Samfundet, ved de For- hold, Samfundet havde lagt til Rette for det. I Retsbruddet kunne vi ofte se en simpel Virkning af Misligheder og Brøst i Samfundet. Vod at dømme Overtræderen, dømmer Samfundet *) Man erfarede dette i forrige Aarhundrede, da man i flere Lande søgte at virke ved stedse strengere Straffe. Om Bayern f. Ex., der særlig udmærkede sig i denne Henseende, siges det: »For- brydelserne tiltog, jo flere Galger og Stejler der opstilledes ved Landevejene«. A. v. Feuerbach: Biographischer Nachlass, p. 132. —■ Da Romilly foreslog en Reform af de strenge engelske Straffelove, indvendte man, at Forbrydelserne tiltog, men han svarede, at det netop var en Grund til at ændre Lovene. — Strenge Love søger man (især Juryer) om muligt at undgaa at anvende, og' derved indtræder der netop Straf- frihed.