Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XL. Statens straffende Myndighed.
387
er mulig, maa da foregaa paa en Sindssygeanstalt*). Der
føres paa dette Punkt en stadig Grænsekrig mellem Jurister
og Læger, og dette kan ikke undre, saa længe der endnu
gives Jurister, der ikke blot antage, at Tilregnelighed og
Utilregnelighed, det normale og det abnorme ere skilte ved en
skarp og bestemt Grænse, men ogsaa at »den moralske Evne
til at holde lovstridige Drifter nede er en uforanderlig Størrelse,
som maa statueres at være til Stede paa normal Maade hos
alle Mennesker uden Hensyn til individuelle Anlæg«**). Hvis
saa ringe psykologisk Indsigt er hyppig i juridiske Kredse, er
det intet Under, at Straffemyndighedens Anvendelse endnu er
langt fra sit Ideal.
XL.
Statens Forfatning.
1. Da Franskmændene i Aaret 1789 vare i Begreb med
at lave sig en helt ny Forfatning, skrev en amerikansk Stats-
mand, Morris, der opholdt sig i Paris, at man vilde have en
amerikansk Konstitution uden at betænke, at man ikke havde
amerikanske Borgere, og at der i det mindste vilde behøves
en Menneskealder, for at man kunde blive vant til den nye
Forfatning og virkelig leve under den. Samtidig forudsagde
Wilhelm v. Humboldt, at den nye Forfatning ikke vilde
bestaa, fordi den var et Værk af Fornuften. Fornuften —
lærte han — kan vel ordne et givet Stof, men ikke selv frem-
bringe det. Den kan lede og vække ved at opstille For-
billeder, men de levende Kræfter udvikle sig langsomt gennem
historiske Erfaringer. ***) — Hvad saaledes en praktisk Stats-
mand og en filosofisk Tænker vare enige om, har Historien
*) Smlgn. »Om Grundlaget for den humane Etik«, p. 126 f.
**) Citat af en tysk Jurist hos E. Laas: Vergeltung und Zurech-
nung. Vierteljahrsschrift für wissensschaftliche Philosophie.
VI, p. 201.
***) Taine: La Revolution. I, p. 158. 183. — W. v. Humboldt:
Ideen über Staatsverfassung, durch die neue französische Con-
stitution veranlasst. (1791). (Werke I, p. 301 ff.).
25*