Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XL. Statens straffende Myndighed. 387 er mulig, maa da foregaa paa en Sindssygeanstalt*). Der føres paa dette Punkt en stadig Grænsekrig mellem Jurister og Læger, og dette kan ikke undre, saa længe der endnu gives Jurister, der ikke blot antage, at Tilregnelighed og Utilregnelighed, det normale og det abnorme ere skilte ved en skarp og bestemt Grænse, men ogsaa at »den moralske Evne til at holde lovstridige Drifter nede er en uforanderlig Størrelse, som maa statueres at være til Stede paa normal Maade hos alle Mennesker uden Hensyn til individuelle Anlæg«**). Hvis saa ringe psykologisk Indsigt er hyppig i juridiske Kredse, er det intet Under, at Straffemyndighedens Anvendelse endnu er langt fra sit Ideal. XL. Statens Forfatning. 1. Da Franskmændene i Aaret 1789 vare i Begreb med at lave sig en helt ny Forfatning, skrev en amerikansk Stats- mand, Morris, der opholdt sig i Paris, at man vilde have en amerikansk Konstitution uden at betænke, at man ikke havde amerikanske Borgere, og at der i det mindste vilde behøves en Menneskealder, for at man kunde blive vant til den nye Forfatning og virkelig leve under den. Samtidig forudsagde Wilhelm v. Humboldt, at den nye Forfatning ikke vilde bestaa, fordi den var et Værk af Fornuften. Fornuften — lærte han — kan vel ordne et givet Stof, men ikke selv frem- bringe det. Den kan lede og vække ved at opstille For- billeder, men de levende Kræfter udvikle sig langsomt gennem historiske Erfaringer. ***) — Hvad saaledes en praktisk Stats- mand og en filosofisk Tænker vare enige om, har Historien *) Smlgn. »Om Grundlaget for den humane Etik«, p. 126 f. **) Citat af en tysk Jurist hos E. Laas: Vergeltung und Zurech- nung. Vierteljahrsschrift für wissensschaftliche Philosophie. VI, p. 201. ***) Taine: La Revolution. I, p. 158. 183. — W. v. Humboldt: Ideen über Staatsverfassung, durch die neue französische Con- stitution veranlasst. (1791). (Werke I, p. 301 ff.). 25*