Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XL. Statens Forfatning. 389 sig til Muligheder og Udgangspunkter, som ere givne i Folket, saaledes som dette nu én Gang er. Al sund Udvikling gaar inde fra ud ad, nede fra op ad. Den Sætning, at Forfatninger ikke vilkaarlig kunne vælges og indføres, stiller os dog ikke aldeles magtesløse over for Statslivet. Vi kunne ikke udrette noget over for Udviklingens færdige Resultater, og vi kunne ikke paa én G-ang sætte noget i Værk, som fordrer lang Tids Udvikling for at trives. Men vi kunne indvirke paa de Aarsager, der bestemme den frem- tidige Udvikling. Vi kunne lære af Erfaringen og efter moden Overvejelse lægge Forholdene bedre til Rette end de hidtil have ligget. Det er kun for de tidligste Perioder af social og politisk Udvikling, at det gælder, at de ydre Forhold be- stemme Samfundets og Statens Ordning, uden, at bevidst Ind- sigt og Valg spille nogen som helst Rolle. Hvor vi finde hensigtsmæssige Ordninger bestaaende, have vi ikke altid Ret til at antage, at deres Opstaaen skyldes klog Forudseenhed og Beregning. Men deraf følger dog ikke, at man (med. Spencer) kan opstille som almindelig Regel, at det er de givne Betingelser og ikke de bevidste Hensigter som bestemme Statsformen.*) Naar en højere Grad af aandelig Udvikling er naat, opstaar der jo dog netop Indsigt i de givne Betingelser, og denne Indsigt vil da kunne blive vejledende for vor Handlen. Naar historisk Erfaring, social og politisk Indsigt har udviklet sig, vilde det stride mod al Psykologi, om de ikke ogsaa til en vis Grad bestemte vor praktiske Ad- færd. Ingen af vore Forestillinger er aldeles uden Indflydelse paa vor Følelse og Villie. Den Spencerske Sætning betegner Højdepunktet af Reaktion mod det 18. Aarhundred.es entusi- astiske, men naive Tillid til Fornuften. Reaktionen begynder med, at man ikke længere tror paa, at det er »Ideer« der regere Verden: ikke Tanker, men Følelser og Lidenskaber bestemme de menneskelige Handlinger, og Tankerne ere selv kun Sideresultater af Følelserne. Det næste Skridt er, at disse Følelser og Lidenskaber ogsaa finde deres Forklaring ved de ydre Forhold, under hvilke Menneskene leve og virke. *) Conditions and not intentions determine. Spencer: Political Institutions, p. 395.