Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XL. Statens Forfatning.
389
sig til Muligheder og Udgangspunkter, som ere givne i Folket,
saaledes som dette nu én Gang er. Al sund Udvikling gaar
inde fra ud ad, nede fra op ad.
Den Sætning, at Forfatninger ikke vilkaarlig kunne vælges
og indføres, stiller os dog ikke aldeles magtesløse over for
Statslivet. Vi kunne ikke udrette noget over for Udviklingens
færdige Resultater, og vi kunne ikke paa én G-ang sætte noget
i Værk, som fordrer lang Tids Udvikling for at trives. Men
vi kunne indvirke paa de Aarsager, der bestemme den frem-
tidige Udvikling. Vi kunne lære af Erfaringen og efter moden
Overvejelse lægge Forholdene bedre til Rette end de hidtil
have ligget. Det er kun for de tidligste Perioder af social og
politisk Udvikling, at det gælder, at de ydre Forhold be-
stemme Samfundets og Statens Ordning, uden, at bevidst Ind-
sigt og Valg spille nogen som helst Rolle. Hvor vi finde
hensigtsmæssige Ordninger bestaaende, have vi ikke altid Ret
til at antage, at deres Opstaaen skyldes klog Forudseenhed
og Beregning. Men deraf følger dog ikke, at man (med.
Spencer) kan opstille som almindelig Regel, at det er de
givne Betingelser og ikke de bevidste Hensigter som
bestemme Statsformen.*) Naar en højere Grad af aandelig
Udvikling er naat, opstaar der jo dog netop Indsigt i de givne
Betingelser, og denne Indsigt vil da kunne blive vejledende
for vor Handlen. Naar historisk Erfaring, social og politisk
Indsigt har udviklet sig, vilde det stride mod al Psykologi,
om de ikke ogsaa til en vis Grad bestemte vor praktiske Ad-
færd. Ingen af vore Forestillinger er aldeles uden Indflydelse
paa vor Følelse og Villie. Den Spencerske Sætning betegner
Højdepunktet af Reaktion mod det 18. Aarhundred.es entusi-
astiske, men naive Tillid til Fornuften. Reaktionen begynder
med, at man ikke længere tror paa, at det er »Ideer« der
regere Verden: ikke Tanker, men Følelser og Lidenskaber
bestemme de menneskelige Handlinger, og Tankerne ere selv
kun Sideresultater af Følelserne. Det næste Skridt er, at
disse Følelser og Lidenskaber ogsaa finde deres Forklaring
ved de ydre Forhold, under hvilke Menneskene leve og virke.
*) Conditions and not intentions determine. Spencer: Political
Institutions, p. 395.