Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

390 LX. Statens Forfatning. Tanken og den bevidste Hensigt betragtes kun som Produkter af en hel Aarsagsrække, hvis første Led søges i de ydre Livsforhold. Men naar Tanken én Gang er frembragt, kan den dog virke tilbage paa de Betingelser, den skylder sin Til- blivelse. Hvad der er Virkning, er selv igen Aarsag. Det overser den Spencerske Teori.*) — Naar Indsigten er til- strækkelig grundig, vil den ogsaa medføre en Forstaaelse af, hvor overordentlig sammensat et menneskeligt Samfundsliv er, og hvor mangesidige og forgrenede Virkninger derfor enhver Indgriben paa et enkelt Punkt kan have. Den vil derfor føre til Varsomhed og til den Overbevisning, at indirekte Indgriben snarere naar Maalet end direkte. Den vil søge at tjene Livet, ikke at hovmesterere det. 2. Hvad der stedse bringer et irrationelt Element ind selv i den fornuftigst udtænkte Statsordning, er den Rolle, Magten nødvendigvis maa spille. At Magtanvendelse er nødvendig for at bevare Sikkerhed og Fred ud ad til og ind ad til, er et Vidnesbyrd om, at der endnu virker Drifter og Lidenskaber i Menneskenaturen, som ikke ere tillempede efter et paa en fast Retsorden bygget Samfunds Fordringer. Det er for saa vidt, for at bruge Taines Udtryk, nødvendigt at have Gendarmen paa Vagt imod den Vilde. Men Raadigheden over Magt og Udøvelsen af Magt tiltaler ogsaa Menneske- naturens Drifter og Lidenskaber. Al Egoisme er egentlig en Slags Magtfølelse. Den brutale Side af Menneskets Væsen kan lige saa vel ytre sig i raa Anvendelse af Magten, som i Trods mod den Orden, Magten skal hævde. Gendarmen har selv noget af den Vilde i sig. Menneskene maa maaske re- ger'es med stramme Tøjler; men de, der holde Tøjlerne, ere ogsaa Mennesker. »Dersom Mennesker vare Engle«, sagde Alexander Hamilton, »vilde ingen Regering behøves. Dersom det var Engle, der regerede over Mennesker, vilde man ingen Kontrol behøve at føre med Regeringen«.**) Det Problem, der skal løses i Statens Forfatning, er netop dette: der behøves en til ’) Smign. Fouillées interessante Kritik af Spencers Sociologi i hans Skrift »La Science sociale«. **) The Federalist. Boston 1882. p. 399.