Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XL. Statens Forfatning. 391 Magt støttet Kontrol for at styre de Drifter i Menneske- naturen, der true med at spænge Retsordenen; men der be- høves dernæst ogsaa en Kontrol med dem, som udøve hin Kontrol; og hvorledes kan denne sidste Kontrol faa den for- nødne Myndighed uden at svække den Magt, som de, der øve hin første Kontrol, nødvendigvis maa raade over? 3. Paa lavere Trin af politisk Udvikling gaar man i Virkeligheden ofte ud fra, at det er Engle, der regere. Man ser med blind Tillid hen til de regerende som Indbegrebet af al Visdom. Saaledes i den teokratiske Stat, og i enhver Stat, hvor Regeringen staar som Folkets Formynder. Her synes da kun den. første Art af Kontrol at findes, ikke den anden. Denne vil dog ved nærmere Betragtning ogsaa kunne paavises. Den bestaar i selve Folkets Tro paa Regeringens Visdom og Dygtighed. Kun saa langt som denne Tro naar, vil Regeringen, selv den mest patriarkalske, kunne gaa trygt. Dertil kommer Nationalfølelsen og hvilke andre Følelser Rege- ringen maatte kunne vække. Den blotte Magt vil ikke i Længden være tilstrækkelig, hvor den indre Tilslutning mangler. De regerende blive, især hvor det gælder aktiv og samlet Op- træden, i Virkeligheden stedse afhængige af Folkets Stemning og Tænkemaade, hvilken de i Regelen selv nære for en stor Del. Derhos kan Regelungen ikke umiddelbai’t besørge alt; den maa have Mellemmænd, anvende et bureaukratisk System, som den kun ufuldkomment kan kontrollere, og af hvilket den let bliver afhængig.*) Den offentlige Mening, der allerede under Formynder- regimentet spiller en vigtig Rolle, vil, hvor Folkets Udvikling er sund og kraftig, gaa over til at blive en offentlig Villie, der kræver aktiv Meddelagtighed i Sagernes Afgørelse (Smign. XXXVII, 5 og XXXVIII, 5). Forudsætningen herfor er, at Folket ved Virksomhed inden for det frie Samfund og i de *) De danske Retsfilosofer i Midten af det 18. Aarhundrede op- fattede endog Enevældet som en fri Forfatning, fordi det støt- tede sig til den offentlige Mening og Embedsstanden. Se E. Holm: Om det Syn paa Kongemagt, Folk og borgerlig Frihed, der udviklede sig i den dansk.-norske Stat i Midten af 18. Aarhundrede. (Universitetsprogram). 1883. p. 66. 85. 95.