Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
392 XL. Statens Forfatning. mindre Kredse er blevet sig sin Kraft bevidst. Den politiske Frihed i det moderne Europa er et Resultat af Udviklings- processer, som ere foregaaede paa den materielle og den ide- elle Kulturs Omraadé. Under den frodige Fremblomstren af Handel, Industri og Agerbrug udfoldede sig en Intelligente og en Handledygtighed, der ikke kunde holdes inden for saa snevre Grænser, som de gamle Statsformer fastsatte. Gennem den frie Udvikling af det religiøse Liv steg Selvfølelsen og Frihedsfølelsen i en Grad, der gjorde det umuligt at udelukke Folket fra Indflydelse paa Afgørelsen af Sager, der angik dets eget Ve og Vel. Den nyere Videnskab hidførte ikke blot ved sine Resultater et helt nyt Blik paa Naturen og Historien, men fremkaldte især ved sin Metode og ved den Lyst til Forsken og Kritik, den vakte, en fri og dristig Beti’agtnings- maade, som ogsaa maatte strække sig til det politiske Om- raade. Man kunde ikke længere finde sig i at blive kontrol- leret uden at kontrollere. Den politiske Frihed er et Udtryk for, at det menneskelige Liv maa ledes af de samme Love paa alle Omraader; den, der fra Roden af vil skaffe Trangen til politisk Frihed ud af Verden, maa stanse alt selvstæn- digt Arbejde paa den materielle og den ideelle Kulturs Om- raade. Dette er ikke saaledes at forstaa, som om Folket føi'st kan opdrages til politisk Frihed og derefter blive delagtig i denne. Saa længe det ikke har Friheden, kan det ikke heller erhverve de Evner og Følelser, som den aktive Deltagelse i Statslivet forudsætter. Atter her gælder det aristoteliske Princip, ti kun ved at have politisk Frihed kan et Folk blive politisk frit. Friheden er ogsaa her baade Middel og Maal. (Smign. XXIII, 2). Tvangsregimente og Formynderskab kunne ikke opdrage til Frihed. Kun gennem Øvelse og Vane udvikles Evnerne, og Øvelse i at bruge Friheden kan man ikke faa, naar man ikke har Friheden. Det er heller ikke saaledes at forstaa, som om den poli- tiske Frihed blot var en Ret, Folket erhvervede sig ved sin Dygtighed paa andre Omraader. Dens Besiddelse og Ud- øvelse er en Pligt ikke mindre end en Ret. Staten bliver først virkelig til, naar saa mange som muligt aktivt deltage i Statslivet. Staten har jo ingen Bestaaen uden for eller over