Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XL. Statens Forfatning. 393 de enkelte Individer, men bestaar i dem, i deres Sind og i deres Villie. Jo flere medvirkende Villier, des fastere Grundlag for Statsbygningen. Den fri og levende Tilslutning af de enkelte Individer er Statens sande Styrke. Den politi- ske Frihed knytter de enkelte Individer til Staten gennem deres Selvvirksomhed i Statsøjemed, og det er Individernes Pligt at vise sig som aktive Medlemmer af Staten. Store Statsmænd have derfor betragtet den almindelige Valgret som en nødvendig Betingelse for, at Staten kunde opbygges paa saa dyb og fast en Grund som muligt.*) Den politiske Fri- heds Udvidelse er ingen Opløsning af Staten, men netop selve Statslivets Fuldkommengørelse. Den politiske Frihed er et af de vigtigste Opdragel- sesmidler for et Folk. Den opfordrer den Enkelte til at skaffe sig al den Oplysning og Kundskab, han formaar, for at kunne udføre sit Hverv som aktivt Medlem af Statssam- fundet. Men især lærer han at kaste Blikket ud over den snevre Horizont, hans Livsgerning indskrænker ham til, og han føler sit Menneskeværd som den, der har sin Skærv til Folkets Liv at yde. — Foruden at være en naturlig Frugt af Virksomheden paa Kulturens Omraade, er den politiske Frihed altsaa ogsaa et Middel til at befæste Staten ved at knytte Individenie nærmere til den og en Spore til energisk Udvik- ling af Personligheden og dens Evner. Selv om man ikke er nogen Tilhænger af Formynder- regimente eller Bureaukrati, kan man godt indrømme, at den politiske Frihed har sine store Skyggesider. Den kan mis- bruges, hvad jo netop det bedste altid er udsat for. Men her drejer det sig ikke om en historisk Skildring af den; det gælder derimod om at vise dens Nødvendighed og den Værdi, der fra et etisk Synspunkt maa tillægges den. Vi maa underkaste os Frihedens Farer og Ulemper for at blive delagtige i de uundværlige Goder, den er Betingelsen for. *) Alexander Hamilton: The Federalist. Boston 1882. p. LIX. _______ Bismarck. Smign. Fürst Bismarck als Redner. Voll- ständige Sammlung der parlamentarischen Reden Bismarcks. II, p. 194 ff.